Læs om Bali lige hér.


“At rejse er at leve” – det mest udpinte citat på samtlige sociale medier af Hr. H.C. Andersen. Men manden havde jo fat i noget – allerede i 1800 tallet.

I 2017 begyndte jeg at rejse på egen hånd. Før det havde jeg ikke været længere væk end en weekendtur i 8 år. Jeg havde uddannet mig til grafisk designer, efterfølgende taget på et erhvervseventyr med sund mad, og virkelig satset på andre ting; der var ikke tid til ferie. Før det rejste jeg meget med min familie – faktisk siden jeg var 2 år gammel. Jeg var vokset op med det. Hver sommer. Hvert efterår. Følelsen af ferie var savnet – og da jeg blev single i maj, 2016, begyndte savnet at spire i min mave. Jeg havde været igennem endnu en hjertesorg. En operation. En sygemelding. Og 8 år uden luft under vingerne. Jeg havde i årevis sagt, at jeg drømte om at trække stikket og rejse væk – på egen hånd. I oktober 2017 tog jeg så på min første længere tur, til Bali, alene – og jeg husker angsten, som var det i går. Den pirrende angst, som både udløste glæde, spænding og frygt. Alt sammen på en befriende måde, og da jeg boardede flyet i Amsterdam og havde 17 timer foran mig til Denpasar, Bali, var jeg hooked. Jeg følte mig fri, fremmed og rolig. Tanken om at ingen kendte mig, at jeg kunne gøre nøjagtig, som jeg ønskede, og ingen – absolut ingen – forventede noget af mig: Det var følelsen af at leve! Om så blot for en stund.

Når jeg rejser alene føler jeg mig fri. Jeg føler mig rå, ren natur – mit ægte selv. Den eneste, der sætter grænserne, er mig selv – og fantasien naturligvis. Men jeg har ikke den lille stemme i baghovedet, der kan snige sig ind på mig, og fortælle mig “Det der kan du altså ikke”. Min frygt er ingensteds, når jeg rejser alene. Dér kan Linda godt! Og det kan hun pludselig også – når hun kommer hjem!

At rejse alene kommer som noget naturligt for mig, da jeg jo er alene. Bor alene. Lever alene. Nu på 4. år. Mine veninder har mand og børn, eller kæreste – og de bruger naturligvis deres sparsomme fritid med dém. Og hvorfor skal min singletilværelse dog afskrække mig fra at rejse? At leve? Være fri? Bare fordi jeg ikke har en +1? Jeg testede mig selv, før Bali, ved små ture som København og Hamburg. Jeg var så afslappet, rolig og lyksalig efter hver weekendtur, at jeg ikke var i tvivl om, at jeg kunne få endnu mere ud af en længere tur. Siden 1. solorejse i 2017 har jeg rejst alene i Italien, og i januar 2019 besøgte jeg Bali igen i 3,5 uge. Den næste solorejse er allerede booket sidst på året.

For mig er det den perfekte virkelighedsflugt: Flugten, der rent faktisk fører noget godt med sig. Modsat de fleste andre flugter, i fx forhold, som jeg ofte har taget pga panik og siden er endt med at fortryde. Det har der altid været en grund til, nuvel, men dem har jeg allerede omtalt i tidligere indlæg. Når jeg planlægger mine rejser, alene, er det med spiren i maven og lethed om hjertet; det er ikke panik. Det er egenomsorg. Nærmest forkælelse.

Når jeg flytter mig fysisk, flytter jeg mig psykisk. Det er næsten blevet mit mantra. Det er dét med at rykke sig selv ud af sin komfortzone, “tryghedstilværelse” og vante rammer – at puste til ilden, sjælen om man vil. Intet føles som før, når jeg kommer hjem. De mest inkorporerede vaner er væk, de største problemer synes som bagateller, og de mest skrækindjagende bekymringer kan jeg nærmest smile af. Jeg er i komplet ro, efter en rejse på egen hånd – fordi det rykker mig ud af virkeligheden.  Bare for en stund.

Nu er det jo ikke fordi, at jeg sværger til at rejse alene – og agter at gøre det resten af mit liv. Men jeg vil mene, at de fleste mennesker kunne drage fordel af at gøre det for sig selv – især i selvudviklende, prøvende perioder – som jo dannede grunden hos mig. Og hvor har det givet mig meget, når jeg kigger i bakspejlet. Min selvudvikling har været enorm, og jeg er stolt af at den “pæne, trofaste pige” forlod den vante gænge, for at rejse ud i det ukendte – på egen hånd.


At rejse er at leve – fordi flugten fra virkeligheden giver livet et pust.

Fra den uperfekte. 

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *