[Dette indlæg omhandler indrejsen på Bali, første indtryk, Ubud’s Abeskov og marked. Mine indlæg omhandler både tips, tricks og ærlighed. Der kommer ikke til at ske nogen glorificering af mit solo-eventyr].

Jeg ankommer tirsdag aften, kl. 19.45, i Bali’s lufthavn Ngura Rai – 6 timer foran derhjemme, og jeg er ærligt talt helt forvirret efter 19 timers rejse. Flyveturen gik upåklageligt, men jeg er mærkbart udkørt. Min hjerne står stille. Hér møder jeg første udfordring ved at rejse alene, som kvinde, da jeg ikke har nogen at støtte mig op ad.

Chaufføren, jeg har booket på forhånd, er bare ingen vejne, og jeg panikker faktisk lidt, da cirka 50 taxa chauffører råber mig an for at få mig ombord. Jeg anede ikke, at det var sådan hernede – men de er meget aggressive på taxa og transport alle steder her, selv når du blot går en hyggelig tur. Det irriterer mig allerede. Vær varsom hér og vælg kun service igennem skranken “Airport Taxi” i lufthavnen. Det gjorde jeg, og kom sikkert frem til min destination. De fleste hoteller, resorter etc., tilbyder meget ofte gratis kørsel til og fra din destination, flere tidspunkter på dagen, så benyt dig af det.

Uden for lufthavnen rammer luftfugtigheden mig hårdt. Jeg smiler lidt af det, for min krop registrerer det straks. Jeg har før rejst i både Egypten, Italien, Marokko, Frankrig og Spanien – og intet slår den ulidelige, dampende, tropiske fugtighed, som Bali har. Jeg elsker det virkelig – også selv om mit hår er fluffy som en candyfloss, og huden glinser af fugt! Chaufføren smækker straks klima på drengen; endnu en ting, som de er ellevilde med hernede! Masser af aircondition! Deres engelske hernede er mildest talt ikke eksisterende, og jeg kommer helt sikkert hjem med smadret skole-engelsk efter en masse sætninger, i stikord, uden udsagnsord. Det er vanvittigt skægt. Alle er meget, meget venlige hér, men også meget bevidste om at tjene penge. Det er bali-business. De lever af os – turisterne.

Jeg vågner efter en god 9 timers søvn til en smuk morgen i junglen. Jeg lister rundt og ser min hytte i dagslys; da der allerede er mørkt kl. 18 hernede, nåede jeg ikke rigtigt, at danne mig et ordentligt indtryk ved ankomst aftenen før. Her er så smukt.

Jeg har planlagt, at jeg vil ind til byen og handle vand, sodavand, myggespray – og diverse fornødenheder – her den første dag af min ferie. Chaufføren sætter mig af i Ubud, lige ved deres famøse marked i centrum, og jeg er lidt tøvende. Her er mange mennesker, og alle boderne vil sælge. Jeg lærer hurtigt at være cool, ingen øjenkontakt, “just looking”, og giver mig tiden til at kigge – og jeg finder virkelig mange fine ting dér! Jeg har ikke købt andet end en kjole til – hold lige fast – 47 danske kroner! Jeg har set en masse lækre sager, som jeg gerne vil have med hjem, men vender tilbage sidst på min ferie, når jeg har set lidt mere. Det er virkelig skægt at fordybe sig hér – og jeg fik éen på opleveren i dag!

Efter markedet går jeg op til Abe skoven, som er et naturreservat med hinduistiske templer, over 100 træsorter og cirka 600 fritgående aber; grådige aber! De er hylende morsomme, og de er lige så hellige hér, som de templer du ser. Jeg har et net med som taske, og det er ikke helt gennemtænkt. Aberne tror, at jeg er damen med alle bananerne og kommer rendende efter mig – dog bliver de skuffet, da de kun kan dufte mobiloplader, solbriller og tegnebog. Du kan købe bananer til aberne, derinde, men jeg vælger blot at se de andre turister fodre aberne, og går så hele turen igennem skoven, hvor naturen er storslået med vandløb, jungle og stier.

Net er købt på Ebay // Shorts & Bluse fra H&M // Espadriller fra Pavement

Efter Abe skoven går jeg endnu en tur i Ubud, hvor jeg sætter mig på en café og får de famøse avocado madder, americano kaffe og en Coca Cola på glasflaske med sugerør. Hvorfor er cola bare så godt på glasflaske, når man rejser? Der er stort set gratis wi-fi på alle caféer i Ubud, og det er et kæmpe plus, når man rejser alene og gerne vil holde en pause. Jeg får fx spist mine avocado madder, imens jeg har en dejlig samtale, på messenger, med to af mine savnede bloggerpiger. Det var hyggeligt, nu man spiste alene. Betjeningen er så venlig hernede, her er meget rent og maden er i orden. Jeg er meget imponeret af standarden, indtil videre, og jeg kan fornemme, at det er noget af dét, der er særligt her: Køkkenhygiejnen er i top! Som ejer af en madbutik synes jeg, at det er meget spændende at opleve mad og betjening her!

Efter min frokost udforsker jeg lidt mere af Ubud, veksler penge [tag amerikanske dollars med hjemmefra, for banken veksler ikke dine indonesiske ding-dongs tilbage igen, hvis du har overskud], og får til slut handlet ind, så jeg har masser af kildevand, nødder, kiks og cola herhjemme. Det er fx en god ting at have kildevand til tandbørstningen hernede, hvis du har sart mave. Jeg drikker rigtig meget vand, derhjemme, og drikker endnu mere vand hernede, hvor du absolut ikke må drikke fra vandhanen. Jeg har altid en flaske vand med mig hér.

Jeg har nydt min første dag, på eventyr, og jeg viser Jer lidt mere fra bl.a. min hytte i morgen. Husk at du kan følge med på min instagram [@mamabrown.dk], hvor jeg smider momenter op på min story mm.

Lummer hede, abekram, og god energi fra mig, til Jer, her fra Bali!

XOXO

10 tanker om “Mama Brown & Bali, Part 2”

  1. Ih det er bare så mega spændende, og ELSKER din historie med aberne hahahaha. ‘kæft det sjaw! 😀
    Men turen igennem skoven ser så smuk og eventyrlig ud – GLÆDER mig til at se hytten i morgen <3 <3 #husksolcremenimorgen

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *