[Dette indlæg omhandler en helt afslappet dag, i Ubud’s centrum, med spa, aftensmad og Legong Dance. Der kommer ikke til at ske nogen glorificering af mit solo-eventyr, så alt er skrevet ærligt og kærligt].

Jeg kan godt mærke, at min nye hverdag er anderledes nu. Hjemme i Danmark kører jeg hårdt på, og har 60+ aktive timer om ugen i min madbutik. På Bali skal jeg ingenting. Jeg skal bare være sammen med mig selv. Jeg er for alvor nede i gear, sådan helt nede i kroppen, og jeg må ærligt indrømme, at for første gang i flere år, tier min hjerne helt stille. Sådan – helt stille. Ingen “Husk lige dét, og i morgen kommer dit, og bestil nu lige dat”, som altid kører på repeat hos den selvstændige. Er det ikke dét, så er det at få en dag klappet sammen så effektivt som muligt, så jeg også når fx. min træning og mine veninder. Det imponerer mig stadig, hvor meget jeg kan få presset ind i kalenderen, på éen enkelt dag, derhjemme. I dag kommer reminderen om, hvor god den her tur er for mig. Jeg vender lige tilbage til det sidst i indlægget.

Jeg tulrer lidt, da jeg vågner [kender i dét at tulre?], og jeg nyder min yoga, min morgenmad, og min bog, lidt for længe, denne lørdag på Bali. Jeg smider en medbragt ansigtsmaske på, da det alligevel er regnvejr, og får udnyttet tiden imens. Min hud skriger på fugt. Regnvejret forsvinder altid igen, modsat derhjemme, hvor det kan blive ved i noget, der føles som en uendelighed. I dag skal være en hyggedag, bestemmer jeg mig for. En Linda dag.

Jeg tager så ind til Ubud over middag, hvor jeg vil på spa, have pedicure og en tiltrængt fodmassage. Det er ikke nemt for en ny turist at vide, hvor man så skal tage hen. Jeg tænker altid på hygiejne, og jeg er meget sart, når det kommer til min hud, fødder og negle. Så hvilket sted skal jeg vælge? Det kan være ret voldsomt med 3 ting hernede: Taxa. Mad. Og massage/spa. Når jeg siger voldsomt, så mener jeg, at de står og prøver at lokke dig ind fra gaden. “You want massage, come lady, come in”-ish. Jeg har nu været i byen nogle gange, og jeg ligger altid mærke til Vivé Salon & Spa, som netop ikke står og hiver i turisterne udenfor. Og der er altid travlt. Deres salon er meget nydelig, og så fører de mærkerne O·P·I og CND, som jeg kender hjemmefra. Jeg bliver taget så pænt imod. Jeg bliver straks tilbudt en behandling, selv om de har travlt, og alle er så ubeskriveligt søde og interesserede. “You – very tall girl”. “Yes yes”. Jeg må ligne en ork, på Bali, når mine 183 cm kommer gående ned af gaden.

Farvevalget på salonen er uendeligt:

For over 1,5 times fodpleje, vandbad, massage af fødder, massage af underben og CND Vinyl Lux lakering, kommer jeg af med 224.500 indonesiske ding-dongs, hvilket svarer til 106,- danske kroner. Det er fuldstændig vanvid. Jeg giver hende det dobbelte, og takker hende for en fantastisk behandling. Jeg har aldrig haft så lækre fødder i hele mit liv, og jeg er nødt til at tage tilbage for at få en behandling mere, dagen før jeg rejser hjem. Det her sted er en perle!

Kimono fra Sissel Edelbo / Taske købt i Ubud.

Ja, og her sidder så de – nu –  flotteste, mest afslappede fusselanker, på Bali, og venter på aftensmaden. 

Jeg er helt afslappet, og glad, efter et par dejlige timers spa, klokken har passeret 17, og jeg tager videre til en lækker organisk café, som jeg har fået anbefalet hjemmefra. Stedet hedder KAFE og jeg skal love for, at den sunde mad-mama får sin indre foodie til at synge hér!

Tjeneren tager imod mig med et kæmpe smil, og jeg bliver igen sat ved et ledigt firemandsbord på terrassen, selv om jeg kun er mig. Jeg taler ivrigt med hende, for hun er god til engelsk. Hun fortæller, at de lige har vundet prisen for den bedste organiske/vegetariske café, i Ubud, 2017, så jeg er rigtig spændt på maden. Jeg bestiller blandt andet ingefær juice, gulerod/ingerfærsuppe, æggeruller med grøntsager og tofu, samt vegetar pita med quinoa, stegte peberfrugter og squash. Jeg får smagt lidt af det hele, og kan slet ikke spise op, men det var en fornøjelse at prøve lidt flere retter. Maden er fabelagtig! En dejlig middag er veloverstået, i mit eget selskab, og jeg lover mig selv at komme igen flere gange. Her er masser af god inspiration at hente med hjem.

Da jeg forlader caféen, begynder det at regne. Det regner meget, og voldsomt. Jeg har ikke taget paraplyen med, så jeg gemmer mig under de butiks markiser, jeg kan, for regnvejret, men jeg er alligevel drivvåd, da jeg når frem. Jeg har købt billet til et balinesisk danse show ved siden af Ubud Palace. Jeg når lige at få den sidste plads forrest [fordelen ved at være alene], inden danse showet går i gang, og så tænker jeg stort set ikke mere i den halvanden time, som showet varer. Jeg nyder det bare. Legong Dance er en sammenfletning af danse på Bali. Ceremoni dans, kærligheds dans, maske dans – alt sammen til live balinesisk gamelan musik. Det er fuldstændig magisk, og jeg tager mig selv i at blive rørt flere gange. Det er virkelig en smuk kultur, og de er ubeskriveligt dygtige.

Jeg føler mig ret taknemmelig over denne lørdag i Ubud, da jeg bliver kørt hjem til min hytte. Det har været en dejlig, anderledes afslappende dag, som jeg virkelig har nydt. Og i dag mærkede jeg hvorfor denne tur er god for mig, efter jeg ikke har været på sommerferie siden 2008: Jeg er i fuldstændig ro. Fysisk og psykisk. Jeg skal intet. Det er lykkes mig at skabe et break, hvor mine fantastiske ansatte tager fat 200%, og det virker for mig. Det virker virkelig, at jeg ikke skal huske noget som helst og bare være. Når jeg sidder og smiler efter en aften, hvor jeg ikke har tænkt éen eneste tanke ud over det, jeg var i, så ved jeg, at det her gør mig godt. Det vil jeg huske at gøre mere for mig selv – og jeg vil også anbefale andre det samme. Jeg er så taknemmelig, at jeg kunne tude.

Jeg går i seng med en glad, afslappet krop, lidt for mange firben, men heldigvis ikke mere regnvejr!

Pas på Jer!

XOXO

 

4 tanker om “Mama Brown & solorejse 2017, Part 5”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *