Det her er mig. Det er mine ben. Jeg er helt almindelig. Jeg har mellemrum mellem mine lår; det har jeg haft hele mit liv, da min krop altid har været helt naturligt slank. Jeg træner ligesom de fleste, ja, men jeg er ikke fanatisk.  Jeg elsker min træning, efter 10 timer på jobbet som selvstændig; det giver mig luft på øverste etage, og jeg sover fantastisk. Bedst af alt bliver jeg fuld af energi, og glad i låget. Men nu møder jeg ofte body shaming, på sociale medier, omkring dét at have mellemrum mellem sine lår, det at være slank – eller arbejde på at være det. Jeg er tilsyneladende “syg” eller “sultende”. En pige skrev sågar til mig, på Instagram, at jeg så “forfærdelig syg ud” med mine tynde “ulækre” ben. Så skulle du se min fars; for det er altså ham, jeg har de lange, tynde ben efter!

Og ifølge en af de helt store Instagrammere, influencers, bloggers, kært barn, mange navne, så er “tynde” piger, der har mellemrum mellem deres lår – eller arbejder på at være tynde – altså ikke #heltalmindelige – og det til trods for, at hun selv træner mere end den almindelige gennemsnitsdansker. Selvsamme pige skriver åbent om de grimme kommentarer hun får: For tyk, for stor numse, for fede lår. Det er ikke ok. Det er jeg fuldstændig enig med hende i. For alle kropstyper er nemlig ok. Det er modsat heller ikke ok at sige #fuckidealet til slanke mennesker, som har det godt, og trives med deres kroppe. Eller body shame thigh-gap, eller mellemrum mellem lårene, som det jo egentligt bare ér. Hvorfor er vi alle ikke #heltalmindelige?

Hun er langt fra den eneste. Instagram vælter i piger, i undertøj, der sidder på hug, foran spejlet, så formerne kan ses meget tydeligt, og skælder ud på det tynde kropsideal. Det er næsten blevet en trend. #heltalmindelig breder sig, og det tynde kropsideal er ikke velkommen i den klub. Og! Alle “vi” andre slanke mennesker ryger med i heksegryden, fordi modeindustrien, til tider, vælger for magre piger [jeg er enig], men hvorfor skal alle skæres over en kam – fordi man gerne vil være slank og træne? Det er en heksejagt. I mangler bare bål, brand og høtyvene, piger! Det er voksenmobning, og det er håbløst, hvis I spørger mig. Det er aldrig ok, at gøre sig til dommer over, hvordan en krop skal eller bør være. Kroppen er dét den er – eller det du gør den til – og du bestemmer helt selv, hvordan det skal være. Det skal hverken modeindustrien, instagrammere eller sure speltbabser fortælle dig. Og lad os nu lige være real: Faktisk er mange modevirksomheder begyndt at vælge alle slags kropstyper, til alle de kvinder vi vitterligt ér, så jeg synes snart, at alt råberiet giver en hul genklang i speltkrukken.

#heltalmindelig er et dumt hashtag. Ligesom at begynde at påberåbe sig, hvad “normal” indebærer og skal/bør være. Det er bare for dumt. Nok med de ord, råberier, skrigerier. Hvorfor ikke hylde alle de kvinder, som vi jo er? Hvorfor pege nogle ud, som andenrangs spillere til rundbold i 1. klasse? Alle kvinder er smukke. Alle kvindeformer er smukke. Slut. Basta. Sure tæer i saftevand.

Lad os i stedet tale om, hvordan vi har det med os selv. Os selv – ikke med andre. Hvis vi koncentrerer os, om os, så er vi mest lykkelige. Når du er oppe, og du er positiv omkring den, du er. Hele dig. Hvor har du det bedst? Hvor vil du hen? Din krop, dit liv, dit tempel. Pas din egen tallerken, og hvil i den kvinde du er! Hviler du ikke, så find ud af, hvad der tricker dig. Hvorfor er du ikke glad? Det er vejen til et lykkeligt liv i eget selskab. Din krop kan høre dig, når du taler grimt om den. Og har du nogensinde mærket efter, hvordan du har det, når du hamrer dig selv oven i hovedet og skælder ud på din dejlige krop? Brok har aldrig ført godt med sig; vi bliver så kede af det – helt ind i sjælen. Omfavn det du er, og det du har – og arbejd på det, du vil blive bedre til. Du er god nok, som du er. Du behøver ikke ligne naboen, eller pigen på Instagram; det er et glimt af en persons virkelighed. Et billede, et brudstykke. Det er aldrig hele sandheden; for den person har også øv-dage. Det har vi alle!

Jeg blev også drillet i skolen. Jeg blev kaldt en masse pga mine tynde ben, store tænder og ranglede teenager krop på 183 cm. Men jeg skælder da ikke ud på nogen? Jeg bærer ikke nag. Jeg lever da mit eget liv, går i mit skøre tøj, mine finurlige sammensætninger og owner det hele med mine tynde, lange ben. Hvorfor? Fordi sådan har jeg det bedst. Ved at være mig, træne, spise godt, passe på mig, min krop, mit tempel og min hjerne. Aldrig i livet om en modeindustri, skal pådutte mig, hvem jeg er, og jeg føler ærligt talt lidt, at det er blevet en dum undskyldning for folk, der ikke gider tage ansvar for dem selv. Der er kun DIG til at gøre det, ikke andre. VÆR DIG – DU ER F***ING AWESOME, for du er den eneste “dig”, der findes!

Jeg blev blokeret af føromtalte instagrammer i aftes. Fordi jeg skrev til hende, og spurgte, hvorfor det var ok, når hun nedgjorde andre, men ikke ville nedgøres selv. Blokeret efter 2 minutter. Dette var en kommentar til et opslag, der især nedgjorde modeuge, bloggere og tynde piger i dyrt tøj. Efterfølgende kommer hun med undskyldninger [jeg mener naturligvis forklaringer] om, at hun blev spammet af beskeder fra piger, der ikke følte sig tilstrækkelige under bl.a. modeugen, så det var derfor hun langede ud efter modeindustrien. Først: Flot at lære andre, at man bare siger #fuck til det hele i full blown offentlighed, på sociale medier. Dernæst: Tænk. Især når man selv modtager gratis tøj fra selvsamme modeindustri, men lad nu den gå i dobbeltmoralens glemmebog. Hun blev hyldet. Af andre med-mobbere, fordi det jo “bare var humor”, der langede ud efter de tynde “freaks”, der gik til fashion week i dyrt tøj. Må vi andre råbe af kraftige mennesker? Grine af dem? Nej. Men det må man, i 2017, gerne gøre af slanke mennesker. Det er til gengæld helt ok. Vi skal “bare spise en burger og tage os sammen”.

Jeg forstår helheden. Jeg forstår hypet. Jeg forstår de mange voluminøse, smukke kvinder, der sidder i undertøj, foran spejlet, og sender et signal om, at former, mavedeller og runde lår er ok. Jeg forstår det, piger! Men i kampen body shamer i selv “de andre”; og så er I ikke bedre end dét, som I selv kæmper imod!

Jeg vil hellere tage kampen om at behandle hinanden med respekt, i det offentlige rum, og på sociale medier. Rumme hinanden. Dem vi er. De holdninger, vi har. De former, vi har. De mennesker, vi er. Jeg bliver ofte hånet i det offentlige rum for min påklædning. Forleden af en gruppe piger, der højlydt hater på mine 183 slanke cm i en farverig kjole – og let’s face it – med vilde pels slippers på fødderne; men det er da ved Gud mit valg, og det giver ingen ret til at håne mig på gaden! Det handler om at rumme alle de mennesker, vi er. At rumme hinanden. For alt det vi er og ikke er! Men I ser mig ikke hyle op om mine oplevelser på diverse medier. Hver dag. Hele tiden. I alt hvad jeg gør.

Jeg har skrevet på dette indlæg i et døgn. Jeg har været rasende, ked af det, lettet og glad samtidigt – for jeg skriver det med kærlighed, og jeg håber, at I forstår, hvad det er, som jeg prøver at sige. Jeg skriver det, fordi jeg har fået nok. Det er nok nu. På Instagram, i det virkelige liv, i det offentlige rum; det er nok.

Vi er dem, vi er, ingen er forkerte, alle er smukke, unikke og fantastiske. Og er du ikke enig; så kig lige indad. Kig derind, og mærk efter. For du er også fantastisk.

Hilsen Linda, AKA Mama Brown, som også spiser en is, når hun vil, akkurat som hun gjorde det på sine tynde, styltede barnsben – selv om hun træner, spiser sundt og elsker at passe på sin krop!

Og til alle de kvinder, I er, former, højder og drøjder: I salute YOU!

 

14 tanker om “Mama Brown & Body Shaming”

  1. Kan kun sige SÅDAN! Det var sejt! Jeg har selv tænkt meget over den ovennævnte instagrammer, hun bodyshamer utrolig meget. Så super sejt come back Linda!

  2. Tak, Dorthe; jeg håber, at det giver lidt stof til eftertanke hos alle dem, der følger med på medierne. Vi skal være ordentlige ved hinanden 🙂

  3. Spot on!!!
    Er så meget enig!.
    Mange bloggere burde se med her.. der er mange brodne kar og dårlige forbilleder i blogger verden . Efter min mening.
    Giver dårlige og urealistiske idealer, for unge piger og kvindeligheden i det helet taget.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *