FullSizeRender 3

Billede taget i Marokko, 2012

Fredag aften piskede regnen ned. Igen. Bum bum. Så skal der hygges! Jeg handlede ind alligevel, og fik helt lyst til at gå i gang med at sylte – sikkert pga. vejret, der kun indbød til kreativitet, leg og stearinlys! [Få det bedste ud af alt slags vejr!].

I 2012 var jeg på PR Tour i Marokko – og det var et sandt eventyr. En af dagene bød på madundervisning hos en kendt marokkansk kok Fatima, og her lærte vi uendeligt meget om krydderier og deres virkninger på basal madlavning [såsom kylling og grøntsager etc].

Syltede Citroner er geniale til din “fitness-kylling”, når det hele bliver lidt for kartoffel/kartoffel i hverdagen. Jeg hader kylling. Som i hader. Derfor gør jeg alt for at få denne nyttige kilde af proteiner så smagfuld som overhovedet muligt. Syltede citroner er geniale – og så pynter de gevaldigt i dit køkken!

FullSizeRender

Kunsten at sylte citroner:

Så mange økologiske citroner du kan presse i et glas

1 sylteglas

100 gram luksus salt [gerne flager]

2 kanelstænger

2 vaniljestænger

[nogen foretrækker også laurbærblade]

50-100 ml olivenolie

Brug altid økologisk, når du sylter! Det giver sig selv! Der skal ikke sidde sprøjtemidler eller voks, for det er skallen, som du bruger til at krydre din mad med, når citronerne er klar!

Rengør et sylteglas, der slutter tæt. [Brug kogende vand med lidt eddike]. Rens dine citroner grundigt på ydersiden, der må ikke sidde jord mm. Jeg skærer altid mine citroner midt over – de kloge siger, at man skal skære 4 “både” og lade citronen hænge sammen foroven, og så mætte dem med salt. Dit valg. [Jeg synes, at det bliver for meget]. Læg citronerne ned i sylteglasset og hæld så salt over. Læg så de splittede vaniljestænger, og de hele kanelstænger, i glasset øverst og hæld kogende vand over, indtil citronerne er dækkede. Top af med olivenolien, så der ikke kommer luft ned til citronerne.

De skal herefter stå 3-4 uger før de er klar, og de pynter herligt i køkkenet. De holder længe på glas, hvis blot man fisker dem op med rene genstande hver gang!

Når du bruger syltede citroner: Fjern frugtkød og snit skallen fint. Syltede citroner er fabelagtige i salater, til kylling eller fisk – den sød/saltede smag er fantastisk til at pifte hverdagen op!

Vi syltes snart ved igen!

XOXO

FullSizeRender 2

2 tanker om “Mama Brown & De Syltede Citroner”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *