Sko fra Gucci.

Det er Lillejuleaften. Jeg sover over mig. Jeg har sovet så dybt, og tungt, at jeg ikke har hørt mine 3 alarmer. Shit. 

Dagen sparkes i gang med et bad, og dagens outfit var helt sikkert med til at øge julestemningen. Jakke, skjorte og bukser er fra Kjær København, og jeg er fuldstændig vanvittigt forelsket. Det er et power-suit!

Jeg tager en taxa ind til Alsterhaus, det er altid en god start for mig. Det er centralt, her kan du altid få dig en taxa, tilbage igen, og så er det årlige jule optog på vej, denne Lillejuleaften.

Jeg får shoppet en masse julegaver, og meget lidt til mig selv – faktisk kun lidt udsalgsfund hos H&M, samt en parfume, som jeg altid køber i Hamburg fra Alsterhaus. Jeg nyder mere tiden, udsigten og den vanvittigt smukke atmosfære.

Frokosten blev indtaget på Dean & David; et fint sted til dig, der vil undgå junkfood i Hamburg. De har både salater, juices etc. Hér taler jeg med en anden, tysk dame, der også spiser alene. De har det med at finde mig – og jeg synes, at det giver mig noget helt unikt, når jeg taler med fremmede. Fik også en snak med en hjemløs uden for Alsterhaus, som virkelig sad og frøs. Han var taknemmelig for det basale, og han var en sej mand. Jeg gav ham det, som jeg havde. Jeg savner åbenhed hjemme i Danmark, nogle gange. Det er vi ikke så gode til. Vi er berøringsangste over for fremmede mennesker – eller mennesker som interagerer med os i offentlige rum, når vi ikke kender dem. Det har jeg funderet meget over på min tur. Det er de gode til hernede. Jeg har talt med virkelig mange mennesker, som jeg ikke kender. Og det har jeg nydt!

Grafikeren, nørden og Apple-freaken i mig, gik forbi butikken, der ligger lige ved siden af Alsterhaus’ hovedindgang. Jeg har et godt øje til et Apple Watch, som jeg ønsker mig i rose gold. Men min opmærksomhed gik ikke kun til uret. Her fik jeg også  lov til at lege med de nye Star Wars accessories, til dine Apple dingenoter, [iPhone, iPad etc]. Jeg døde af beundring. Linda 5 år. Sad på gulvet, alene, overvældet og uden éen eneste bekymrende tanke. Legede med Star Wars via en iPad. Det vil jeg huske længe. Nok om det, min hemmelige, nørdede side her på bloggen. Fnis.

Jeg slutter min aften i skrivende stund, på hotel EAST, med sushi, godnat-drink og blogging. I lobbyen med levende lys. Jeg er så glad, genopladet og tilpas, at jeg næsten ikke magter det.

Det er ikke nemt at være selvstændig, single kvinde. Men det skal det heller ikke være. Du får nøjagtigt dét ud af livet, som du gør det til. Det handler om at gøre tanker til virkelighed – knokle – og gøre noget for sig selv. Noget for dig! Livet er for kort. Jeg er glad for, at jeg rykkede på en følelse i min mave, der sagde, at jeg havde godt af at rejse 12.000 km væk til Bali, alene i oktober, og nu også Hamburg. Bare fordi man er alene/single, betyder det ikke, at man er ensom. Forholdet til dig selv er det dyrebareste, og jeg elsker mit eget selskab. Og selvfølgelig håber jeg da også, at jeg får mere end mit eget selskab i den skønne fremtid. Men lige nu. Lige nu får jeg det absolut bedste ud af dét, som jeg har!

Noter til Jeres Hamburg tur: Dean & David. Gänsemarkt kvarteret [shopping]. Jule optog 23. december. Jule musik [live] ved Alsterhaus. Sushi og cocktails på Hotel EAST.

Jeg vil hoppe i et karbad, nyde en kop kaffe, lytte til musik og sove i min gigantiske store seng, inden jeg kører hjem til juleaften, og verdens bedste familie, i morgen.

Jeg ønsker Jer en dejlig, kærlig og eftertænksom Lillejuleaften. Det er min. Og jeg elsker det!

XOXO

4 tanker om “MAMA BROWN & JUL I HAMBURG – PART 2”

  1. Årh jeg elsker de her indlæg! Det er så unikt et indblik at få en det at rejse – og ikke mindst når du gør det alene. DU ER SÅ SEJ!!! Og det lyder og ser bare så ekstremt hyggelig og dejligt ud. Skal uden tvivl til Hamburg i den nærmeste fremtid!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *