Produkterne er modtaget, i gave, til test.

“Hvem har du den store manke efter?” spørger min far, en søndag morgen, til kaffen, da jeg er på visit. “Det er da dig!” svarer jeg grinende. “Det er godt nok en ordentlig manke!” fortsætter han og griner – som kun min far kan. Det har jeg også efter ham. Det helt store grin.

Far har ret – der er virkelig en ordentlig manke på mig, og for bare 2 år siden var jeg korthåret, så det kræver meget mere pleje nu – også fra mine børster.

Børsterne fra Madison Professional er håndlavede børster, som er hypet af stylister og frisører verden over. Børsternes specifikke formål er: At sikre håret under udredning.

HyperFlex Boar Brush er en fleksibel børste, lavet af vildsvinehår, og har et særligt ergonomisk design, der sikrer et godt greb. Jeg har brugt børsten lige efter badet, når håret er vådt, og jeg er helt vild med den, til dette formål. Det er altid hér, hvor jeg fælder mest, så dens greb og børster, der stimulerer hovedbunden, har en super effekt på mit våde hår.

Boar & Nylon Brush fik jeg i to størrelser – en medium [til mellemlangt hår] og en large [til langt hår] – som har børster med en kombination af vildsvinehår og nylon, der sikrer en silkeblød og medgørlig finish, når du reder dit hår. Disse to børster er perfekte til mit hår, som er mellemlangt, nu, men gerne skulle gro helt langt på sigt. Jeg har brugt medium børsten i tørt hår, når jeg styler, og det er en suveræn børste, til formålet.

Soft Detangling Brush er en børste, som er specifikt udviklet til at udrede filter med. Ligesom Hyperflex brugte jeg den i vådt hår, og den var suveræn til mine spidser, som altid er udfordrede, da de er lysnede – og dermed mere skrøbelige. Børsterne er tyndere, og den kan tilmed anvendes i badet, hvilket jeg ofte gør, når jeg har påført min hårmaske. Den virker perfekt til sit specifikke formål.

Min favorit er Hyperflex, da den er meget allround – og en super start for dig, som gerne vil prøve Madison Professional. Grebet er fantastisk, den gør det suverænt efter badet – og så kan du supplere med Boar & Nylon til din daglige styling på sigt.

Jeg er super glad for mine nye, håndlavede hårbørster – og at få længere lokker bliver en leg med så specifikke egenskaber!

XOXO

2 tanker om “Mama Brown & Madison Professional”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *