Produkterne er modtaget i gave til test/produktanmeldelse.

Jeg var i Hamburg, i december, og efter en dags shopping, bestemte jeg mig for at lave en SPA aften hjemme på hotellet. Jeg tog en Mai Tai med på værelset og fyldte vand i det gigantiske badekar, som jeg nød godt af hele weekenden.

Jeg havde nemlig modtaget disse to produkter, fra Billigvoks.dk, som sælger mit foretrukne brand, når det gælder hårvask, nemlig Maria Nila. Mærket er  vegansk, miljøvenligt, uden sulfater og parabener. Jeg bruger normalt serien “HEAL” fra Maria Nila, da den er god til min sarte hovedbund og blonde hår, som skal have ekstra pleje.

Hér har jeg testet to vigtige faktorer til flot, blond hår uden gult skær: SILVER SHAMPOO samt PEARL SILVER COLOUR REFRESH. Jeg har brugt dem sammen, denne SPA aften i Hamburg, da jeg testede dem. Det gav mest mening for mig, at bruge en serie, der passer sammen. Jeg vaskede først mit hår, 2 gange som altid, med SILVER SHAMPOO, som er nem at arbejde ind i håret, og det gjorde jeg et par minutter. Herefter skyllede jeg den ud, vred håret, og påførte så PEARL SILVER COLOUR REFRESH. Den lader jeg sidde i cirka 10 minutter, imens jeg drikker min Mai Tai og nyder boblerne i mit varme bad – naturligvis til god musik.

TIP: Brug en bredtandet kam når du har fordelt din hårmaske, så du er sikker på, at hele dit hår har fået farvemasken godt fordelt. Det virker hér hver gang!

Neden for kan I se, hvordan mit hår ser ud efter brugen af dette sæt i 2 uger; jeg har kun striber i mit hår, og jeg synes, at det er blevet så flot koldt. Bonus er, at hårmasken COLOUR REFRESH plejer dit hår helt fantastisk.

Jeg er ved at blive langhåret, så jeg har brug for ekstra plejende produkter; Maria Nila kan virkelig anbefales, hvis du er kræsen og ønsker miljøvenlighed samt kvalitet. Jeg bruger vitterligt ikke andet under bruseren, når det gælder mit hår; de skuffer aldrig!

Helhedsindtrykket af test af SILVER serien: Begge er nemme at fordele, farven er ikke blå, eller lilla, som andre hårmasker af denne art, og udfaldet bliver koldt, naturligt.

Så er du på jagt efter neutralisering af gule eller røde toner, så kan jeg varmt anbefale dig dette makkerpar.

Læs flere anmeldelser af Maria Nila lige hér.

XOXO

4 tanker om “Mama Brown & Maria Nila Silver Colour”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *