| SKJORTEKJOLE Rue de FemmeSTØVLER Deichmann |

Onsdag aften var jeg inviteret til Modeshow hos Butik A9co og Rumklang, i Sæby, sammen med min blogkollega Liselotte.

Sæby er stærkt undervurderet – jeg har efterhånden besøgt en del gode virksomheder hér, bl.a. Hotel Viking, og nu disse to, nytænkende mode- og interiør forretninger.

Vi startede med et lækker måltid hos Jacob’s Fiskerestaurant, hvor modeshowet også blev holdt. Restauranten var fyldt til bristepunktet. Fremmødet var fantastisk – og på trods af stiv kuling og -8 grader uden for, var modeinteresserede piger, veninder og kvinder mødt talstærkt op til en aften med inspiration, shopping og mode.

Både Rumklang og A9co viste flotte styles frem på et meget grundigt modeshow, hvor MANGE styles blev vist. Det var et perfekt mix mellem de to butikker – og det gav super fin inspiration til alle aldersgrupper.

De to butikker har mærker som Sissel Edelbo, Sofie Schnoor, Co’Couture, Just Female, Vibeke Scott, Mads Nørgaard, og mange, mange flere.

Modeshowet bød på overraskelser som denne smukke brud i antik brudekjole, og smukke blomsteropsætninger fra Bellis Blomster, som også ligger i Sæby.

Der var så god en stemning, en super konferencier, som fik smilet frem, og butikkerne havde virkelig forberedt sig så flot med de lækreste styles, sammensætninger og inspirationen var virkelig stor.

Lisbeth Kristensen Hairdresser, også fra Sæby, havde sat det fineste hår på alle modellerne, i mange forskellige stilarter. Jeg var vild med looket her på videoen, hvor håret var crepet og sat i elastikker – det var moderne Pocahontas stil, og det var så fedt.

Bagefter inviterede A9co og Rumklang inden for i butikkerne, hvor der var procenter, shopping og god stemning. Folk shoppede amok, og jeg fik også lidt interiør med hjem denne aften.

Har du ikke besøgt Sæby, A9co eller Rumklang endnu – så er der en god grund til at tage en tur på visit. Du vil ikke blive skuffet. Jeg fik rigtig meget inspiration i de meget smukke omgivelser – og alle varer er unikt indkøbt – meget ulig noget jeg før har set i Aalborg, og endnu en god grund til at komme afsted!

Jeg takker for invitationen, det flotte modeshow og mine nye køb. Jeg kommer snart tilbage!

XOXO

 

4 tanker om “Mama Brown & Modeshow med A9co & Rumklang i Sæby”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *