Mother har givet middagen, men meningen er min egen.

SUIT Dawn X Dare // STØVLER H&M

I weekenden var jeg i København, og lørdag aften var min rejsepartner, og medbloggerinde, Liselotte, og jeg inviteret til middag hos Mother i Kødbyen. En ægte italiensk restaurant uden dikkedarer – med alt hvad madhjertet begærer af italiensk, økologisk, hjemmelavet mad!

 

Fra jeg var 2 til jeg var 18 rejste min familie til Italien, hver sommer, på kør-selv-ferie, til alles store fornøjelse. Det var før røverier på rastepladserne, og da benzin var billigere end fly. Italien er ét af de kæreste minder fra min barndom, da vi brugte så mange timer på at rejse dertil, sammen, hver sommer – i mange år. Der er ikke de retter, den tiramisu, den pizza, pasta eller vino bianco som jeg ikke har snuset til igennem sommer efter sommer – helt op til mine voksne teenageår. Og tak for det mama og papa! Lang historie kort: Jeg glædede mig som et lille barn til at besøge Mother! [Videoen afslører det ret godt ovenfor!]

Vi fik lidt af det hele, denne aften, og vi startede med tapas, friske grøntsager, der var grillet og krydret med havvand, i stedet for salt.

Det hér med havvand, i stedet for salt, er Mother særligt kendte for i København! Jeg var skeptisk, nuvel, men da jeg sprayede havvand på mine grøntsager, overgav jeg mig. Sikken smag! Madlavning med havvand er meget gavnligt for vores sundhed på grund af dets indhold af mineraler og næringsstoffer og reducerer anvendelse og forbrug af almindeligt salt.

 

Den smarte spray, og havvandet, kan købes på restauranten. I stedet for salt, bruger Mother udelukkende havvandet til både grøntsager – men også i deres kendte økologiske surdejspizzaer.

Retter på billedet: Bufala e’Nduja – bøffelmælksmozzarella med krydret, blød salame. Affettati misti – blandet italiensk charcuteri & focaccia. Antipasto misto – italiensk charcuteri, ovnbagte & marinerede grøntsager & focaccia.

Tjeneren havde så meget overskud, forklarede både vores bord, og bordene omkring os, om alle retter, ingredienser og specialiteter. Jeg var meget imponeret over hende; det er sjældent, at man møder så fantastisk en energi på gulvet i en restaurant, der er proppet til randen.

Retter på billedet: Baccalà fritto – saltet torsk dyppet i krydret dej og dybstegt. Suppli’ “al telefono”. Disse to retter var mine antipasti favoritter!

 

Vi sluttede af med at prøvesmage Mother’s famøse, italienske surdejspizzaer. Økologi, lavet med havvand i dejen, og den vildeste smag jeg nogensinde har fået i en pizza! Det her sted er fantastisk fra den ene ende af menukortet – til den anden!

 

De sidste retter på billedet: Tiramisu og Panna cotta med karamel eller kandiseret appelsin.

Jeg sad, sidst på aftenen, og ville ønske jeg havde en mave, der kunne rumme det hele – så godt smagte det. Alt var knivskarpt, så frisk, veltillavet og fantastisk til prisen!

Mother er ikke bare italiensk mad. Det er italiensk mad, som ikke går på kompromis! Råvarerne er nøje udvalgt, og det smages. Økologi hele vejen. Alt er hjemmelavet. Det her sted er håndværk, det er passion, det er ægte kærlighed til mad! 

Nyd stemningen, når du kommer ind, for belysningen kræver dit nærvær, tjeneren sørger for smilet på dine læber, og din nysgerrighed stilles automatisk, da køkkenet er omdrejningspunktet i hele restauranten – kort sagt: Oplevelsen er ligesom at være hjemme hos den italienske MOR, som du aldrig vidste, at du havde!

Go eat! Be happy! 

XOXO

4 tanker om “Mama Brown & Mother Restaurant i København”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *