Klokken var 6, da min termokop, og jeg, forlod mit hjem

Fredag morgen ringede vækkeuret kl. 04.55. Jeg skulle til Photoshoot, hos Barbara’s Choice, der skulle skyde billeder af deres SS18 kollektion. Jeg skulle nå morgenflyet til København kl. 07.00, og jeg skulle gerne nå check-in kl. 06.30. Jeg parkerede – med det vildeste held – lige inden for parkeringsområdet, kl. 06.18. En 40 km/t stædig bilist havde sænket min gode tid, og jeg måtte løbe til check-ind. Jeg er typen, der hader at være i dårlig tid; det strider imod min natur. Mine morgener er hellige; ingen skal stresse med mig. Nu måtte jeg stresse med mig selv – og jeg nåede det – selv med et smil på læben.

Vejret var fabelagtigt; få skyer, 19 grader, lummer luft og lækker vind. Det var endnu en gang rent held, for det skulle have regnet til den store guldmedalje.

Jeg blev hentet i lufthavnen, og så gik turen 1 time i bil til Helsingør; her boede stylisten, Camilla Lysgaard, i de mest fantastiske omgivelser lige ned til vandet, hvor lokationen for photoshootet var. Huset var så hyggeligt, og man følte sig bare hjemme. Camilla er indehaver af Lulu’s Love, som også ligger i Helsingør – fantastisk butik i øvrigt.

Morgenmaden blev indtaget ude i de dejlige omgivelser; det var et fantastisk sted!

Barbara’s Choice er kendt for deres vind- og vandafvisende jakker, der kan vendes, så du har 2 jakker i 1. Der kommer virkelig mange fantastiske styles, til efteråret, så hold lige øje med deres sociale medier, hvis du vil have unikt overtøj. Faktisk laver de også tøj, fx denne skjorte, og kjole, som ses på billederne oven for. Det er så fint, det hele, og alt sammen i en høj kvalitet til en fair pris. Jeg glæder mig til at se de endelige billeder.

Turen gik hjem kl. 18, og jeg sad i flyet og reflekterede over en dejlig dag. Jeg er éen af dem, der elsker at kigge ud, hvis man er så heldig at få en vinduesplads. Jeg nyder at kigge “ned” på skyerne, som man normalt kigger “op” på. Det hele føles så vidunderligt let, når man kigger ud fra et fly; verden er fantastisk, gådefuld.

Jeg nyder, at samarbejde med gode mennesker, og dagen med Barbara’s Choice var virkelig givende. Det er mit photoshoot nr. 2, med dem, og jeg lærer en masse hver gang. Fotograf Anja Ekstrøm var med, som er vanvittigt dygtig – og tålmodig [tak!], og Make-up artist Romina Alvarez, som lavede det flotteste hår og styling på settet.

Jeg er dybt taknemmelig for endnu en dejlig oplevelse med så dygtige mennesker; det blev nydt!

Hår og make-up af Romina Alvarez

Lørdag morgen startede i mit nye påklædningsværelse

Lørdag vågnede jeg, udhvilet og glad, klar til brunch på Musikkens Hus, i Aalborg, sammen med min niece. Musikkens Spisehus har, henover sommeren, haft live jazz til deres brunch om lørdagen, og jeg ville så gerne opleve det. Regn eller ej. Mit jazz-hjerte havde bestilt bord. Det var sidste lørdag med jazz, og det passede ind med en hyggedag i selskab med min niece, som endelig er flyttet tæt på mig. Det er dejligt, at have et tæt forhold med sin 21-årige niece, nu hvor jeg ikke selv har børn eller familie. Det er en stor ære for mig, at hun gider at bruge sin sparsomme tid med sin moster.

Det er sjovt som mad bare er bedre med musik. De to unge musikere gjorde det så godt, og hele restauranten summede af liv. Folk nød musikken, hinanden, og der var stadig nærvær nok til klapsalver efter hver session.

Der var noget ganske særligt over, at regnen piskede ned uden for, imens udsigten over Limfjorden kunne nydes, og musikken spillede. Det nød jeg enormt. Brunchen hér kan i øvrigt anbefales; man får meget for pengene, og jeg kunne på ingen måde spise op. Der er styr på service, mad og drikkevarer, også selv om der er travlt.

Jeg har haft en dejlig weekend, og er simpelthen så dybt taknemmelig for de mange oplevelser. Jeg er en heldig kartoffel!

Jeg ønsker Jer en dejlig start på ugen!

XOXO

Indlægget er ikke sponseret

6 tanker om “Mama Brown, Photoshoot i København & Jazz Brunch i Aalborg”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *