SuriSuri.dk er Danmarks førende webshop med koreansk hudpleje. Jeg fandt den unikke shop sidste år, da jeg blev draget af hendes magiske univers på instagram, og jeg har prøvet mange koreanske produkter siden – med stor succes!

Jeg har testet nyheder, fra webshoppen, og jeg har ventet længe på især 2 af produkterne – nærmere herom i nedenstående beskrivelse.

  1. Whamisa Organic Flowers Foam Cleansing Cream: Et langt navn – men fantastisk rens. Jeg elsker mærket Whamisa, da de bruger økologi, rene dufte, og så er denne rens simpelthen så effektiv. Den indeholder fx ris-ekstrakter, olivenolie, grøn te ekstrakt, sheasmør og bivoks. Den er vandbaseret og den efterlader huden med en skøn, meget ren følelse uden at udtørre. [200ml til kr. 265,- lige hér]
  2. Heimish All Clean Balm: En helt anderledes rens inden for sin kategori. Du tager en klat, på størrelse med en 2 krone ud i håndfladen, og masserer dit ansigt ind – uden brug af vand. Når du har masseret dit ansigt grundigt, og har nydt duften af urter og citron fra de fantastiske parabenefri, hyperallergivenlige olier, skyller du hænderne med lunkent vand og masserer igen. Denne rens er fantastisk til en tør hud, og den fjerner selv genstridig makeup som mascara. [120ml til kr. 169,- lige hér]
  3. Benton Snail Bee Ultimate Serum: Dette koreanske beauty brand er kendt for deres snegleprodukter. Jeg startede først med at bruge masken HÉR og har ventet med længsel på dette serum. Produkterne er formuleret med høje koncentrationer af sneglesekret og en masse naturlige planteekstrakter, samt beholder de en hudvenlig pH på 5.5. Hvad gør sneglesekret? Det virker helende, beroligende og er effektivt til at fugte huden i dybden, mindske rynker og styrke hudtone og barriere. Ud over at indeholde 70% sneglesekret indeholder dette serum også bi gift, hyaluronsyre, aloe vera og panthenol, som også har en fugtgivende, beroligende effekt. Du kan mærke serum arbejde, og huden føles fantastisk. Jeg er virkelig imponeret over denne serum, og jeg kan mærke, hvordan den lindrer og fugter min tørre hud, som virkelig trænger til et boost, så ikke jeg kapsler mine urenheder inde under min tørre overhud. [35ml for kr. 199,- lige hér]
  4. Helloskin Drop The Vita C Facial Serum: Dette serum er det andet produkt, som jeg har ventet på – serum indeholder 5% vitamin C og Adenosin. Vitamin C er et stærkt anti-oxidant som booster din kollagen dannelse, og minimerer fine linjer og rynker. Det lysner også hudtonen – dvs at en pige som mig, med pigmentering i huden, har flere egenskaber i ét serum. Adenosin styrker også kollagen dannelsen – og giver glød. Når du påfører kan du mærke en varmende fornemmelse [har du sensitiv hud, skal du huske at teste et mindre område før brug] – den varmende fornemmelse elsker jeg – og da Vitamin C er forebyggende på solskader, vil jeg også bruge denne om morgenen på ferier/i sommeren. Produktet virker anti-ageing, ligesom Benton Snail Bee Ultimative Serum. [30ml til kr. 169,- lige hér].
  5. Sheet Masker fra hele SuriSuri.dk: Jeg bruger mange ansigtsmasker hver uge, for min hud kommer hele tiden i skiftende temperaturer. Hver gang jeg bestiller varer, tester jeg altid nye sheetmasker fra webshoppen, de koster ikke alverden, men effekten er stor. Jeg bruger dem fx om morgenen, imens jeg besvarer mails. Når det er gjort går jeg ned og skyller min hud, og gør mig klar med normal hudplejerutine. Det er ligeledes fantastisk at lægge en sheetmaske efter aftenbadet, inden man går i seng. Det gør jeg også tit, når min hud føles stram og irriteret efter en lang dag. [1 stk fra kr. 29,- lige hér]

De to produkter jeg har ventet spændt på – 2 nye favoritter!

Sheetmasker findes i alle afskygninger på webshoppen.

SuriSuri.dk er et besøg værd, hvis du vil supplere eller udstyre din hudplejerutine med nytænkende produkter. Jeg er vild med den koreanske hudplejeverden, og jeg glæder mig altid til at prøve noget nyt!

Find meget mere på webshoppen lige hér.

XOXO

Produkterne er modtaget, i gave, til test.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *