Morgenmad efter løbetræning.

Overskriften kan slet ikke rumme alle aktiviteter i min weekend, som har været SÅ fantastisk! Jeg har nået en masse, jeg har oplevet en masse, løbetrænet og fået spist en masse. What’s not to love?

Fredag aften startede fænomenalt med koncert i Musikkens Hus, hvor dejlige Aura spillede. Det var en skøn koncert, med gode anekdoter undervejs til livet, kærligheden og musikken.

Aftenen blev nydt i rødt suit fra Kjær København, glitter støvletter fra Zara – og for at det ikke skal være løgn – så dukkede Aura også op i rødt og glitter støvler. Det morede mig lidt. Især fordi folk gloede sådan på mine hele aftenen, som var de fra det ydre rum. Det er lidt Aalborg i en nøddeskal. Dare to be different, siger jeg. Aftenen blev afsluttet på vinbar, hvor jeg nød mit første glas hvidvin i 2018. Det var den bedste start på weekend!

Lørdag startede med løbetræning i bakker, på trapper mm., og jeg har stadig ondt i lår og bagdel i skrivende stund. Jeg har savnet min løbetræning efter en lang periode i træningscenter, og jeg er glad for, at jeg har fundet tiden til den igen.

Herefter skød jeg lidt billeder af en nyhed fra Barbara’s Choice; nemlig Denimjakken “Corinne” som er noget så lækker. Det er den perfekte jakke til foråret over en strik!

Jeg elsker detaljerne på ryggen, med det broderede tigerhovede og lysende øjne. Det er noget så cool en jakke, og pasform er så flatterende for alle.

Lørdag aften blev nydt med sushi i bunkevis, afslapning og virkelig tiltrængt hygge. Det er så skønt, når tiden er der, og man bare får lov at være, spise, hygge og nyde. Det sker for sjældent pt.! Mere af det! Det skal vi altså huske! Dét der gør os glade, hele og sprudlende – det skal prioriteres. Det har jeg netop gjort for resten af mine weekender i januar!

Søndag fik jeg ordnet en masse på kontoret, jeg fik gjort det hele fra sengen, hvor jeg slappede af med Netflix, indtil den stod på aftensmad, tøsehygge og biograf med min veninde B. Vi fik en Nuddelsuppe på Nam Noodles, som kan anbefales til nuddel-elskeren, og bagefter så vi “En frygtelig kvinde” i biografen. En film som jeg havde forventet langt mere af! Lidt skuffende, hvis du spørger mig. Det mest spændende er allerede afsløret i traileren. Desværre – og sådan har jeg det meget sjældent med film. Jeg vidste bare, at vi skulle have valgt StarWars….

Jakken hér er også fra Barbara’s Choice, perfekt over det meste – her over en t-shirt, til et par jeans. Den bryder godt, sådan en Bomber jakke, og den kan styles til stort set alt.

Taknemmelig for en god, indholdsrig weekend med rigelig afslapning, ønsker jeg Jer den bedste uge, fuld af energi og kærlighed til dig selv. Der er ikke andre end dig til det!

XOXO

 

4 tanker om “Mama Brown & Weekend, Aura Koncert, Barbara’s Choice, Nudler & Biografhygge”

  1. Ikke værst, for en weekend. Er btw vild med outfittet på det sidste billede – total pang, råt og tøset på en og samme tid.
    Lyder generelt til, det virkelig har været skønt med ligedele fart på, godt selskab og afslapning 💗
    – A

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *