IMG_1632

Jeg knokler! Mine hverdage er éen lang “halsen-efter” på klokkeslet, fordi jeg er bundet af at “stå på gulvet” i min butiks åbningstid. [Jamen, sådan er det altså at være selvstændig! Heldigvis kan jeg godt lide det!]. Når det så er weekend, ingen planer, og jeg har en HEL [!!!] dag for mig selv – så bliver der virkelig nået noget! Kender I det? De der velgørende, gode ego-dage, hvor man bare trækker vejret dybere, nyder alt på ens vej, drikker kaffe i logo-papbægre, oser i butikkerne [meeeget langsommere end en mormor med god tid, til frustration for mine medmennesker], og får gjort alt det, som man tænker “jeg vil så gerne…” i de travle arbejdsdage. Husker du også at tage de dage?

IMG_1662

Dagen startede med at hente denne svend! En lækker “bubblegum machine” som stadig virker, og er et loppefund, som jeg er faldet over online. Jeg er ved at lave om på min øverste etage af mit lillebitte hus, så den kommer til at lyse op ved siden af velour og girl-lounge!

IMG_1661

Dernæst gik turen videre til Stilkompagniet, som jeg ofte sparrer med iht. bloggen, moden og tendenserne. Jeg havde taget lidt proteinboller, og sund kage med, fra min egen madbutik, og så forløb 2 timer ellers med kaffe og mode-snak. Sådanne stunder [ligesom bloggen hér] er nogle, som jeg samler på, og værdsætter helt dybt inden i, da det både er sundt og lærerigt, at komme lidt ud af hverdagens trummerum. Det får mig til at gro!

IMG_1632

Jeg er faldet pladask for Elisabeth Of Scandinavia’s armbånd – dem fandt jeg netop hos Stilkompagniet i dag, som har dem liggende – faktisk den første forhandler i Jylland. De er helt unikke, alle sammen, og ikke 2 er ens! Jeg elsker de fine, ægte pelsdetaljer sammen med de unikke ædelsten; det kan kvikke ethvert outfit op – selv i gråvejr og til dansk frikadellevejr!

Efterfølgende har jeg været i diverse interiørbutikker, hentet sushi, sendt pakker, lavet bogholderi & opdateret min instagram [@mamabrown.dk]. Jeg har nået virkelig meget på bare éen sølle fridag! Jeg er så fan!

IMG_1660

Jeg har jo krudt i måsen, så fredag aften, efter arbejde og træning kl. 23, lavede jeg min sunde, gluten- & laktosefri cheesecake med blåbærkompot. Jeg har forkælet mit personale med den i dag, men jeg har også gemt et stykke til denne skrivende stund. Jeg har virkelig nydt min dag i fulde drag; jeg har især nydt at kræse om mig selv og være i mit helt eget, gode selskab.

Jeg er altid den, der sørger for andre menneskers take away, iført overskud og godt humør. I dag var det MIG, der kom i godt humør, ved at hente MIN take away. #beyourownhero

Sushi, Kombucha & sund cheesecake er nydt efter en dag, der har givet suveræne plus på min menneske-konto. Det giver overskud, godt humør og sjæleglæde langt ind i næste uge! Husk at gøre det for dig, også i en presset hverdag, for det afføder en energi – og en verden – til forskel!

XOXO

IMG_1655

 

 

2 tanker om “Mama Brown’s Ego-Dag”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *