Risotto og jeg – det er en ren eksplosion af glæde og ekstase. Og det kan sagtens gøres low carb, med blomkålsris, i stedet for de traditionelle risottoris.

Til 2 personer skal du bruge:

300 gr blomkålsris

400 gr butternut squash

100 gr Tallegio [italiensk ost]

2 fed hvidløg

1 stort løg

1 dl hvidvin

citron

timian

rucola

salt / peber

4 dl kogende vand

Til Jer, der er på helt bar bund: Blomkålsris rives på rivejern, til det er ligesom “ris”, hvorefter de behandles som sådanne.

  1. Steg blomkålsris, løg og hvidløg i olie – de skal ikke tage farve/gyldne, blot vendes kort i varmen.
  2. Tilsæt hvidvinen lidt ad gangen, så blomkålsrisene kan absorbere den.
  3. Imens smider du butternut, som er skåret i rustikke tern, på en pande med olivenolie og timian. Her skal det stå og hygge sig, indtil det er mørt.
  4. Tilsæt så butternut, Tallegio og vand [lidt efter lidt] til retten – gerne en klat laktosefri øko smør også – og lad det smelte sammen over varme. Smag til med salt og peber.
  5. Skyl rucola og vend den i saften fra citronen. Anret med rucola på toppen og servér. Er du en rigtig bandit, river du lidt parmesan henover retten til sidst. [Blot et tip!].

Denne ret tager seriøse kegler hos mig. Den er nem at lave med fx. skinke og ærter også – og generelt er denne ret nem at skifte efter sæsonen på grønt.

Prøv den – og bliv overrasket over hvor godt en risotto kan smage uden ris!

Jeg ønsker Jer en dejlig uge!

XOXO

2 tanker om “Mama Brown’s Low Carb Blomkålsrisotto”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *