img_6885

Paleo Gryde er éen af mine favoritter. Det indebærer altid sæsonprægede fødevarer og super lækkert kød. Jeg faldt over de smukkeste, største, økologiske Portobello svampe og måtte bare kokkerere lidt med dem.

img_6883

Til 2 personer skal du bruge:

Nedenstående må altid gerne være økologisk!

Kød:

500 gram fedtfattigt oksefars, gerne friskhakket, når vi taler fars

1 dåse hakkede tomater

1 fed hvidløg [kan udelades]

1 dl grøntsagsbullion [hvedefri]

Grønt:

1 bakke Portobello svampe

persille

300 gram grønkål

1 rød peber

tørrede chiliflager

salt & peber

olivenolie af god kvalitet

img_6886

img_6889

Kødet starter vi med – det skal have længst tid. Lidt olivenolie først og steg så kødet til det er gennemstegt med salt og peber. Tilsæt så tomaterne, og bullion, og lad simre i 20 min.

Grøntsagerne skal blot forberedes, og ligge klar på en pande, med en god sjat olivenolie, chiliflager, salt og peber. Svampene skylles, stilk fjernes og skæres i rustikke tern. Rød peber hakkes også, det samme med grønkål og persille.

Grønkålen smides først på efter 8 minutters stegning af svampe og øvrige ingredienser. Den skal blot “ramme” panden, og øvrige ingredienser, i 2 minutter og så serveres.

Anret først kød, dernæst grøntsager på toppen. Easy peasy, men masser af smag.

Rodfrugtchips er lækre dertil – og ganske nemme at lave i ovnen med salt, peber og lidt olie.

TIP: Skift topping med sæsonens grønt, eller afhængigt af humør. Det er en nem og lækker hverdagsret, når man gerne vil passe vægten, men spise godt, nærende og sundt.

Velbekomme!

XOXO

img_6879

2 tanker om “Mama Brown’s Paleo Gryde m. Grønkål & Portobello”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *