Salater om sommeren ér bare sjovere! Bær, melon og diverse, sunde kosttilskud er en gave til din sidevogn af en salat. Denne salat er éen af mine favoritter! Jeg holder meget af jordbær, i salater, og sammen med melon, rucola og tørrede tranebær kommer smagen vidt omkring; perfekt til et stykke kød, kylling eller alene som frokostmåltid.

Du skal bruge: 1 melon, 1 bakke jordbær, 300 gr rucola, 100 gr tørrede tranebær, 1 agurk og 2 spsk hampefrø samt en sjat olivenolie og lidt salt/peber.

Det bedste, jeg ved, når jeg laver salat er at “toppe af”. Og husk lige, at salater ikke er nogen skønhedskonkurrence; jo mere rustikke desto bedre! Grove, skæve stykker og masser af dem! Jeg starter med “bunden” som er rucola og så får den ellers fuld frugt fremad med melonen, agurken, jordbærrene, tranebærrene, og hampefrøene. Smid et tyndt skvæt olivenolie over hele herligheden inden du drysser hampefrøene over til sidst.

Salater er fænomenale at få dine kosttilskud på; hybenpulver kan fx også sagtens sniges ind, for ikke at nævne acaipulver! Kun fantasien sætter grænser! Jeg bruger mest mærket “Toftkær” da Netto har det ofte – du kan se de forskellige godbidder lige hér. Jeg har en skuffe fuld af dem, og bruger dem forskelligt på både salater, morgenmaden og kødet.

Velbekomme!

XOXO

Indlægget er ikke sponseret.

Salat med melon, jordbær og hampefrø smager også dejligt med rugbrødschips!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *