Jeg leder hele tiden efter bedre næringsværdier, og sunde alternativer, når det gælder snacks, desserter og kage. Denne citronkage* er ikke kun sundere – den er også vegansk, så alle kan være med. De fleste ting har du allerede i køleskabet, og denne kage kræver kun 7 ingredienser!

*Jeg bruger økologiske ingredienser, hvor jeg kan. Mærker som Naturli’ og Urtekram kan anbefales.

Til 1 citronkage:

4 dl speltmel

0,5 dl kokossukker

saft og skal fra 1 stor citron

2 dl havremælk

1 dl vegetabilsk olie – jeg smeltede blot plantesmør

2 tsk æblecidereddike

2 tsk bagepulver

Du kan evt. tilføje vanilje eller andre krydderier, som du føler for. Det hele røres blot sammen i en skål, men sørg for at tilsætte æblecidereddiken til sidst. Dejen skal helst være klistret, ikke for fast. Smør en form med fx plantesmør, og bag kagen ved 200 grader, uden varmluft, i ca. 40 minutter, til den er gylden og fast. Kagen anrettes med revet citronskal og vegansk, hvid chokolade. [Jeg brugte chokoladen iChoc]. Er du en bette bandit, kan du sagtens hakke og tilsætte den hvide chokolade i dejen også.

Velbekomme!

XOXO

4 tanker om “Mama Brown’s Veganske Citronkage”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *