Mama Brown Reklame

Jeg får rigtig mange spørgsmål om mine krøller! Og de er da også herlige! Så det gør jeg lige noget ved! Her er et indlæg dedikeret til mine krøller! #krøllerellerej

Jeg koordinerer altid med hårvask. Ja, det lød virkelig kedeligt, dræbende kedeligt, men det er bare vigtigt, hvis man vil have de bedste krøller! Ligesom god vin, kræver håret lidt "dage på bagen". Dvs. at jeg aldrig krøller i nyvasket hår - det skal helst være på 2. dagen!

Folk siger altid til mig: "Hvordan gør du?! Mine krøller glider ud i løbet af aftenen!". Svaret ligger i ovenstående. Hårvask, og essensen af det hele: Produkt, produkt, produkt!

First ..... Jeg starter med at spraye "Root Lift" [GHD] i min bund, ryste håret godt igennem med fingerspidserne i hovedbunden og føntørrer på. Herefter skal du helst se lidt småskør ud - for nu har "Root Lift" gjort sit arbejde - det bedste er, hvis du ligner Doc Brown [fra filmen "Tilbage til fremtiden" hvis du er for ung til den henvisning, eller jeg bare er lidt for gammel, tsk tsk]. Godt med volumen!

Second ...... Krøl hele håret med fladjernet i små totter [og jeg mener små!]. Ikke det dér dovenskab med brede totter; jo bredere, doven tot, jo løsere, kedelig krølle! Og sådan er det! Jeg starter med at opdele mit hår, så jeg arbejder mig op nedefra. Dvs. Halvdelen fæstnes øverst på hovedet, og så krøller du i etaper. Det giver et super resultat, hvor du ikke glemmer noget, og du bliver lynhurtig til at lave krøllerne efter et par gange med denne metode. Du tager totten, sætter fladjernet ind til hovedbunden, drejer en halv omgang, og "glider" ud mod spidsen, hvor du til sidst slipper og voilá!

The "Twist" ....... Du kan så vælge at spraye med "Curl Hold Spray" [GHD] efter hver etape i håret. Jeg venter personligt til allersidste krølle er varmet, og så får hele håret en rusketur med den. Kram op til sidst, fixer evt. med hårlak [jeg behøver det kun ved dårligt udevejr, ellers ikke].

GHD er bare geniale til styling; jeg elsker deres fladjern [mit sidste holdt 6 år] og deres produkter, fordi de har varmebeskyttelse, og så holder de altid, hvad de lover! Se deres produkter lige hér.

Jeg håber, at I kunne bruge min "mini-guide" her, og ellers sidder jeg klar i kommentarfeltet, hvor I kan spørge løs!

Happy curling derude!

XOXO

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments