Lørdag var en stor dag; min bedste ven skulle giftes! Jeg satte 4 alarmer, på et ukristeligt tidspunkt, da makeup og hår skulle ordnes før afgang; jeg skulle nemlig ankomme til kirken, ready-to-go. Brylluppet blev afholdt i smukke Svendborg, så jeg havde 300 km alene på landevejen med krøller og sort makeup [til tankpasserens store fornøjelse].

JAKKESÆT fra Karen by Simonsen // SKO fra Stine Goya // CLUTCH fra Beck Söndergaard

Jakkesæt, Clutch & Sko forhandles hos Stilkompagniet.

Dagen var magisk, og helt fredfyldt, på Hotel Troense, som lå med udsigt til vand, bådhavn og solen strålede. Jeg havde opgaven, som toastmaster, og var forberedt til op over begge ører, men der var masser at se til, både spontane indslag og en tid, der løb stærkere end en hest kunne rende! Dog nåede jeg, at få brudeparret til at danse brudevals før midnat, og et kæmpe stykke bryllupskage med benene oppe bagefter var tiltrængt.

Jeg vil mindes denne dag, længe, og smile ved tanken. Jeg kørte 600 km på 24 timer frem og tilbage, og selv om jeg var træt, da jeg landede hjemme hos mig selv, så var jeg ladet op af fantastisk energi, kærlighed og gode mennesker; det er en kærlighedsfuld, og glad, oplevelse, som jeg aldrig vil glemme! 

Min bedste vens bryllup var en stor dag, og jeg er stolt over, at jeg var en del af den!

XOXO

Indlægget er lavet i samarbejde med Karen by Simonsen & Beck Söndergaard

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments