Mama Brown Glutenfri, Mama Brown's Dinner

Nem aftensmad på under en halv time? Mine kyllinge frikadeller er nemme, og du kan med fordel lave rigeligt til madpakken dagen efter! De fleste supermarkeder tilbyder god, dansk kyllingefars, og det er simpelthen det lækreste at ovnstege.

Til en portion på ca. 10 frikadeller skal du bruge:

400 gr glad kyllingefars

1 æg fra en glad høne

1 rød peber

persille

1 stort løg

1 dl glutenfri havregryn

tørrede chiliflager

salt/peber

[jeg bruger gerne øko hvor det lader sig gøre]

Løg, persille og rød peber hakkes fint og alle ingredienser blandes sammen i en skål; jeg rørte blot mit sammen med en ske. Brug så 2 skeer til at forme fine "deller" og sæt dem på en bageplade med bagepapir. De skal ovnbages 15-20 minutter [til de er gyldne og faste] ved 200 grader varmluft. Drys gerne lidt flere chiliflager over, inden de bages!

Til mine kyllinge frikadeller fik jeg frisk, økologisk rucola, citron og grønne asparges, som jeg blot har vendt på panden i 10 minutter, med lidt salt, peber og alt for dyr olivenolie! De skal være "sprøde" - så er retten himmelsk!

Perfekt til foråret, sommeren og det sene efterår - det mætter fabelagtigt, og så er du klar til aftensmad på under 30 minutter!

Jeg ønsker Jer en dejlig aften, fuld af madlavningsglæde til sund mad!

XOXO

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments