Jeg har pakket min kuffert, og sidder i skrivende stund med vådt hår, efter et dejligt bad, og tusind gøremål, for at blive klar til at tage i lufthavnen i morgen tidlig. Men noget skal ud. Det har boblet i mit bryst hele weekenden.

Egentlig er det her indlæg et udspring fra seneste indlæg om “Tinder, jeg slår op”, og kulminationen kommer af flere ting. Jeg ramte bare bægerets kant for, hvad jeg kunne rumme. Det væltede, så at sige, ud over det hele. Det er blot starten på dette indlæg, om en alenepige, der har fået nok. Nok af især mænd, der sejler op ad en å af forvirret “jeg”. Mænd, der er fulde af tomme ord og ingen handling. [Note: Kun “den” slags mænd. Generaliserer ikke].


For at begynde et sted:

Jeg er kun lige kommet mig oven på sidste relations endelse i Påsken, som endte mærkeligt og brat – hvor jeg blev overvældet og overrasket – og ked af det. En relation jeg virkelig havde åbnet mig op i – efter mange år med knap så gode valg på kærlighedsfronten og en længere periode alene. Blot en måned skulle gå herefter, og små 7 dage på Tinder, før jeg tog beslutningen om at slette denne intetsigende APP, og smide online dating i skraldespanden for bestandigt. Men så bankede det på døren igen – af selvsamme relation. Med al overbevisning – og et væld af ord og forsikringer – så åbnede jeg mit hjerte igen: Mit alt for store, naive, klodsede hjerte var open for business. Og her sker det altså så igen. Kun 1 uge skulle der gå – så var relationen ude af døren igen. [Igen]. Fra fyr og flamme til is og stilhed – på 1 uge!  Jeg begriber ikke det mandlige køn. Jeg begriber ikke, hvad jeg dog gør/vælger forkert. Eller jo – jeg vover mit hjerte ud selv dér, hvor jeg ikke rigtig kan bunde, fordi jeg vil gå virkelig langt for mennesker, der er krøbet ind under min hud – min skrøbelige, påpasselige hud, hvor der er så svært at komme ind – og hvor jeg tilsyneladende gør alt for at beholde de få, der slipper ind. Men at man ender i gentagne, forunderlige relationer, som før beskrevet – det er da en endeløs kamp i en forvirret verden. Jeg mener: Det starter jo altid så godt, alt er så perfekt – lige til det ikke ér! Dur ikke – væk!

For at toppe bægeret af:

Græsset er grønt, hvor man vander det, og nok er det en kliché – men den holder vandtæt all the way. Mænd og kvinder vælter forvirret rundt og skal bekræfte sig selv konstant – hvad enten det er i puppy love, deres ego, eller mange relationer på éen gang – så er nutiden altså produktet af denne tilgang til verden i dag. Alle har så travlt med at jage lykkerusen, at de glemmer at stå stille og mærke efter. Jeg lod mig selv rive med denne gang, åbnede min klodsmajor af et hjerte, [igen] og bliver brændt på kun 1 uge – det er alligevel rekord! Men jeg vil ikke fortryde det tilvalg – for det giver noget til min bevidsthed – min nutid.

Oven i dette smadrer jeg en fælg på min nye bil, jeg vælter i travlhed og ekstremt pres på den arbejdsmæssige front, som selvstændig, og jeg er i fuld gang med kostplan og træning; mit bæger væltede ganske simpelt. Nok er en fælg materielt – men I kan nok forestille Jer bunken, der bare voksede og voksede. Følelsen af at være knust, stresset og uduelig kom hamrende ind over mig, som et jerntæppe af mørke. Jeg smider derfor alt, hvad jeg har i hænderne, tager ud med en veninde, og efter at have delt mit inderste, med hende, kommer klarsynet: Fokus på mig!

Jeg har pakket kufferten, og jeg tager væk i 7 dage: Når jeg flytter mig fysisk, flytter jeg mig psykisk – det virker for mig! Hvad der end skal være, hvad der end skal komme, må komme og være – men jeg tager en pause fra det hele. Jeg fokuserer på min virksomhed, på mig, og på at vælge det gode til – for mig. Jeg vil vande mit græs, hvor det gror, og hælde mit store hjerte i noget, der trods alt ikke kan skuffe mig mere, end hvad jeg tillægger det fra, og af, mig selv: Jeg er åben, modtagelig, men jeg vil ikke jagte på en APP eller på umulige græsgange – og jeg er stolt, for min bevidsthed siger mig, at jeg er ret langt i dét her med at mærke, hvad der er godt for mig. For Linda. Og det store, naive hjerte.  Så nogle gange er det meget sundt at få nok. 

Øvelse gør mester. Vi laver alle fejl – men lykken ligger også i dét, vi lærer af dem!

Hvad gør du for dig?

Fra den Uperfekte. 


 

4 tanker om “Når alenepigen får nok!”

  1. Hej Linda
    Jeg har fulgt dig i et stykke tid. Kan huske da jeg så dig første gang. Dit udseende og væremåde gjorde dig vildt spændende. Jeg “faldt” for dig. Du og din feminine stil ramte noget i mig. Ved ikke lige hvad det var, da jeg er lykkelig gift, og aldrig kunne drømme om, at tænke på andre end Helle. Tror faktisk, at det jeg “faldt” for, var den selvsikkerhed du udstråler.
    Nu til grunden til, at jeg skriver:

    Jeg tror du er en hungrende kvinde. Hvis jeg var single, og mødte dig, ville jeg være vild med dig, og virkelig få et forhold til at fungere. Meeeeennn: Så opdager jeg pludselig at du er “fandens” usikker, og så stikker en mand “nogle hvert fald” hovedet mellem benene og forsvinder igen.

    Du skal lade være med at lede efter den eneste ene. Han kommer af sig selv, men først når du er klar til det, og det virker det ikke til, at du er pt.

    Undskyld mit opråb, men håber du vil tænke over, hvad jeg skriver, således, at næste gang du skriver, er du faldet for “den eneste ene”.

    Ha en dejlig ferie

    Mange hilsner

    Erik

  2. Hej Erik,
    Du læser mig ganske forkert. Du ser usikkerhed i min ærlighed. Jeg er langt fra usikker – jeg ved, hvad jeg vil 🙂

    Jeg nævner ingen steder “den eneste ene” – det tror jeg slet ikke på. Men jeg tror på kærlighed, venskab og ubetinget ærlighed, hvilket er dét, jeg skriver, at jeg mangler i mine meget ærlige indlæg.

    Mit kærlighedsliv har ikke gjort mig super glad; det er dét, jeg er ved at skabe for mig selv. Bevidsthed om hvad man vælger og hvad, der er godt for en 🙂

    Jeg er hungrende efter livet, efter respekt og ægte kærlighed. Men jeg leder ikke desperat. Jeg har netop IKKE søgt i mine 3 år som alenepige, slettet online dating APPS og rejst alene – for at finde glæden i at være alene – være mig.

    Tak for din feedback – men du er altså helt ved siden af i din “analyse” 🙂 Jeg kæmper netop for at være i kærlighed – FORDI jeg har det allerbedst alene 😉

    /Linda

  3. Okay så har jeg ikke “læst dig” rigtigt.
    Held og lykke med sin søgen efter kærligheden.
    Og bare rolig; du vil opleve, at “Den eneste ene” eksisterer.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *