Jeg husker tydeligt min første kærlighed – jeg var 18 år. Han var på alle måder en gentleman, en tålmodig herre med et empatisk, rummende sind af sin alder – og 3 år ældre end jeg. Han lærte mig ufatteligt meget om kærligheden – men det var først senere, at jeg indså hvor meget. Vi bygger ofte ud fra tidligere forhold – og her taler jeg ikke sammenligning af mennesker – men vi vil uundgåeligt tage gode/mindre gode erfaringer med videre til det næste forhold. Sådan skabes vores “how to” i vores kærlighedsliv. Min første kærlighed var god ved mig, og vi fik først et venskab, der virkelig tillod kærligheden at vokse vildere og højere. Min alder gjorde dog også, at vi voksede fra hinanden, og vi begge måtte videre. Han var den bedste, første kærlighed man kunne tænke sig. Vi kunne dele alt.

Jeg har tænkt meget på dette forhold, når jeg er blevet overrasket i mine efterfølgende forhold. Ingen forhold, i mit voksne liv, har været på denne “første” måde – og har været hærget af diverse faktorer, som slider på et menneskes tillid. Jeg har, igen, tænkt meget på det første forhold, da jeg [igen] er blevet overrasket over et andet menneske. Jeg tager det frem igen og igen, da jeg ikke rigtig får det venskab, der skal til, for at jeg befinder mig godt – og kan gro. Gro i kærligheden og i relationen. Jeg var bare ikke bevidst om det. At det var dét, der skulle til.

Jeg har aldrig været stormende forelsket ved første øjekast. Men jeg kan blive det – og det starter med venskab for mig. Tillid og oldskole hangouts med vin, masser af snak til langt ud på natten, hvor man deler og lytter. Oplevelser, stunder, nærvær. Repeat.

Jeg skal tage tilløb i relationer – og har altid skullet det. Sådan er jeg – og mine forliste forhold, siden min første kærlighed, har kun forstærket dette. Jeg ser andre mennesker an, længe, før jeg er helt tryg ved dem. Dér passer nutidens datingverden desværre ikke rigtig ind – en verden som er præget af Tinder, dates i flæng, og overfladekultur. Jeg har oplevet det ofte; der er ikke altid tid til fordybelse, før man leder efter at bekræfte sig selv gennem en ny relation, fordi man jagter “suset”. Jeg er skildpadden ved startlinjen, når andre er i gang på lagner og til familiesammenkomster. 

Hvad gør det for dating i min nutid? Jeg oplever, at jeg panikker. Efter 4 år alene gør følelser mig faktisk bange – og jeg flygter. Det var hér at jeg for første gang oplevede, at jeg ikke var så sej, som jeg troede, efter 3 års intensiv egenomsorg og selvudvikling, efter endnu et forlist forhold og midt i en tid med operation og sygemelding. I retrospekt lærte jeg virkelig noget, i min iltre panik, der forsvandt så snart jeg var flygtet. For jeg fortrød min flugt. Hér var grobunden virkelig for at komme videre i min frygt for forhold, tillidssvigt og fortidens små monstre. Fordi jeg oplevede ventilen, hvornår frygten startede, og hvornår den stoppede. Jeg tog kampen op – og endte faktisk med at kunne være i det. Jeg oplevede, at jeg faktisk slappede af. Jeg skulle bare dele det. Sige det højt. Men det kræver altså at du bliver mødt i det, for at det bærer. Det var endnu en erfaring. Og derfor dette skriv, lige hér og lige nu. For måske sidder du derude med samme følelse? Samme frygt? Frygten for at kunne give dig hen, få venskabet, forelskelsen og kærligheden? Du er ikke alene. Det er ikke sexet at være bange, eller tale om det, nuvel, men den rigtige vil rumme det. Fordi han vil relationen – og dig. Det er jeg nødt til at tro på – som min første kærlighed troede på mig og var tålmodig. Som ventede på mig. At jeg var klar.

Jeg har gransket følelsen hele weekenden. Følelsen af hvad jeg egentlig gerne vil i en relation. Min næste, forhåbentligt sidste, relation. Jeg har i min iver efter kærlighed, fuldstændig glemt min egen pladderromantik. Mit behov for venskab. Tålmodighed. Ærlighed. Jeg har glemt at stå ved mig selv. Jeg har fuldstændig glemt, hvad jeg selv ønsker, frem for at skulle passe ind i den gængse datingverden – eller andres forventninger til mig. Jeg er ikke gængs. Mit kærlighedsliv og fortid har ikke været gængs, så hvorfor skulle fremtiden være gængs? Det er okay at stille krav, så længe man er åben og modtagelig over for andre mennesker, deres følelser og holdninger. Det er okay at tage sig tiden, og være en skildpadde ved startlinjen. 

Jeg er pigen, der elsker endnu mere, for hver dag, og ikke lidt mindre for hver dag, som en “gængs” forelskelse, der løjer af efter tid og bliver til venskab – og kærlighed. Som de kloge har studeret og prædiker om. Jeg er ikke gængs. Jeg er omvendt. Og det er okay! Jeg har aldrig været i et forhold, der har været ligeværdigt – og holdt til familieliv og evig tid – netop fordi venskabet ikke er blevet indfriet. Jeg skulle have stoppet det længe før det gik galt, for det var off fra starten. Og derfor valgte jeg forkerte mænd/relationer – hver gang. Jeg hvilede ikke, stressede. Hvorfor? Fordi jeg glemte mig selv. Fordi jeg nøjedes. Fordi jeg glemte mine egne krav, behov og pladderromantik.

Kun med erfaring og bevidsthed kan jeg flytte mig, og det har jeg endnu en gang gjort. Det er hudløst, det gør lidt ondt at dele, for det er så virkeligt lige dér på skrift, hvor alle kan læse med. Ensomheden, flugten, frygten og fejlene. Men ved I hvad? Det er alt sammen mig, og det kan ikke blive løst, før jeg står ved det. 

Fra den uperfekte.

8 tanker om “Pladderromantisk & Gammeldags? Stå ved dig selv!”

  1. Wauw – findes det virkeligt – en der tænker lige sim mig og er vi flere derude.. mon man kan være så heldig, at der er mænd til den slags piger! Hvis ikke er jeg nød til at sige, så må det være sådan – for jeg vil ikke undvære venskab, tryghed, nærvær og for evigt – jeg vil nemlig aldrig mere nøjes!
    Jeg håber en dag at finde en, som jeg elsker højere i dag end i går og mindre end i morgen! Og så vil jeg nyde at dele livet med en, hvor jeg ikke længere behøver at være hel.. om den dag kommer, det er ikke til at vide. I første omgang vil jeg kæmpe den vildeste kamp mod min brystkræft !
    Du skal fortsætte din tro, for selvfølgelig vil det ske for dig – netop fordi du holder fast i dig selv 💪🏻 Simpelthen super sejt!

  2. Skønne Mette, tak fordi du deler med mig! ❤️ Jeg er rørende enig med dig – og jeg ønsker dig en god bedring – DU er SEJ! ❤️

  3. Hvor er det godt og stærkt skrevet – og befriende at du er kommet til de erkendelser ‘up front’.
    Jeg har også været så heldig at få lov til at opleve den slags kærlighed som kommer af at man lærer et menneske at kende, og som kun vokser med årene – og jeg vil aldrig bytte det for den rus en kemisk reaktion af forelskelse kan give.

    Efter flere dårlig valg af partnere var det også kun oplevelsen af at noget var markant anderledes, der gjorde at jeg involverede mig dengang. Jeg var ikke klar over det da det skete, men det der var anderledes er netop det du beskriver her. Kærligheden kom af at lære ham at kende og se hvilket menneske han var. Jeg kunne gå ind i forholdet, uden en masse blinde vinkler, for jeg havde set ham, og det jeg så forelskede jeg mig i.

    Nu sidder vi så på 4. år, med voldsomt mange prøvelser i rygsækken, og et venskab og en kærlighed som kun er blevet større og stærkere.

    Jeg tror på det, for dig også.

  4. TAK fordi du deler – og tager dig tiden til at dele med mig og alle der læser med! ❤️ Det er sejt! Tak for det og for dig – dine ord gjorde mig rolig! ❤️

  5. Du rammet fuldstændig plet! Jeg tror faktisk, vi er en del kvinder, der ikke er helt “gængs” – og hvor er det vigtigt, vi bliver mindet om, at det faktisk er ganske okay! At vi skal mærke efter, give os selv god tid og få opbygget noget godt – det er helt i orden!
    Fedt skrevet det med “skildpadden ved startlinjen, hvor andre er igang på lagner og til familiesammenkomster” 💪
    Du er en sej kvinde, Mama Brown! ☺

  6. Mange kunne lære af ikke at nøjedes, og være bevidst om at middelmådighed ikke er tilstrækkeligt.
    Vi har brug for at kærligheds dilemmaer ikke er et tabu, så tak for at starte bølgen 💪🏼❤️

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *