Jeg har for 10 uger siden delt dette indlæg med Jer. Hvorfor jeg har valgt at gå i forløb hos Per Larsen, og blive strammet op efter jobskifte, markant mindre fysisk aktivitet og forkert indstilling til indtag af mad.

Hvordan har det forløb været? Overvejer du at starte i et forløb? Så lad mig lige give dig lidt tanker og erfaringer om et sådant.

Husk at mening og erfaring er min egen – den er hverken købt eller betalt, den er ærlig, og mit valg om at blive strammet op er beskrevet i tidligere indlæg.

Hvordan har det været at være på kostplan?

Mange frygter ordet kostplan. Jeg kan se det i deres øjne, når jeg har takket nej til ting, og jeg har sagt: “Ellers tak, jeg er på kostplan lige nu”. De tror man er på sultekur. Det er man langt fra! Du får faktisk 6 måltider om dagen – også med kulhydrater, ingen keto og vanvids diæter – bare rigtig mad, afvejet, lækkert.

Mange frygter prisen. At det er dyrt at leve på kostplan. Den vil jeg også gerne mane til jorden; jeg har aldrig haft så lavt et madbudget, som efter jeg kom på kostplan. De penge du sparer kan du med god samvittighed bruge på din coach og kostplan.

Jeg elsker at planlægge mine måltider – især under en travl arbejdsdag. Før fyldte mit næste måltid alt for meget i min bevidsthed. Jeg har elsket muligheden for at planlægge alting i min hverdag, og det er blevet en sund, ny måde for mig at huske mine måltider på. Vigtigheden af at spise – ofte, nok og ikke for meget.


Hvordan er det gået?

Der er nu gået 10 uger – næsten 11 faktisk, og til trods for 1 uge i Italien, 1 konfirmation, 1 spa ophold, 1 dag på festival, og 1 fødselsdag, har jeg tabt næsten 9 kg. 9 kg! Det er for vildt. Men det viser også bare, at selv om du er på kostplan, på vej mod et mål – om det så er opstramning, som jeg har villet med det, eller direkte vægttab i større omfang – så kan alt prioriteres. Også festlige lejligheder. Det vigtigste er, at man prioriterer sin begivenhed, og følger kostplan op til, og lige bagefter, uden udsving. Der hvor du ikke lykkes, er når du tænker “nå, nu faldt jeg i – så pyt, nu æder jeg som det passer mig!”. Du falder ikke i – du prioriterer det måltid eller den fest, og fortsætter ufortrødent omkring dette/denne. Det er vejen til at lykkes. Det har Per Larsen lært mig, og jeg er ham evigt taknemmelig for at vise mig, at jeg kan forbrænde fedt og komme i bedre form, også på kulhydrater, som jeg i mange år har frygtet. Det er en af de største fejl, jeg har begået, og jeg forstår nu mange af de træninger og dage, hvor jeg har følt mig energiforladt og træt.

Min kostplan slutter aldrig – jeg vil fortsætte efter principperne, for det er en livsstilsændring, der passer på min krop. Efter sådan et forløb kender du dit indtag, og du vil forevigt tænke over, hvad du kommer i munden, med de portioner du har fået under kostplan. Du kan få lavet en kostplan, til vedligeholdelse, efter endt forløb, hvilket jeg vil anbefale alle at gøre.

Hvis nogen tror, at det er nemt at være på kostplan, så må jeg skuffe dem: Det kræver at du er villig til at arbejde for det, veje din mad, sætte tid af til det osv., for du får nøjagtigt det ud af det, som du smider i det. Efter et par uger, kører måltiderne meget nemmere, og du vil føle, at forberedelsen er en leg. Jeg forbereder ofte det hele dagen før eller om morgenen, så alt er klart, og jeg dermed ikke skal tænke madlavningen en tanke resten af dagen. Du kan også sagtens lave dine måltider til en uge, i forvejen, og fryse det ned.

Al forandring kræver vilje, disciplin og tid – det skal man huske, og så skal man spørge sig selv, om vigtigheden af at passe på sig selv, før man starter et forløb.

Hvor meget vil du det her?

Jeg er virkelig nået i mål med mit forløb, på alle planer, og det gør mig vanvittigt glad!

Læs mere om min seje coach, Per Larsen, lige her. Han fortjener de vildeste, de varmeste anbefalinger, for han kan sit kram!

XOXO


 

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *