RESTAURANT COLLAGE I GÖTEBORG.

Lige om hjørnet fra éen af mine andre, svenske yndlinger, Ma Cuisine, finder du Restaurant Collage på Kyrkogatan 34.

På Collage er der fart på, blæs på decibel, klirrende tallerkener og højt humør; der hersker ingen tvivl om, at svenskerne elsker det hér sted til frokost – og jeg landede lige midt i den!

Jeg var blevet anbefalet deres tatar, og siden frokostkortet i hverdagene er snævert, var valget indlysende.

Jeg fik:

Moët og Chandon Brut Impérial.

Steak Tatare.Tatar på svensk oksekød på klassisk manér med kapers, skalotteløg, krydderurter, cornichoner, dijjonaise og stegte løg.
Tilbehør: Collage pommes frites.

Tataren sad lige i skabet, og jeg elskede den høje syre til kødet og de stegte løg. Deres pommes frites er nogle af de bedste, jeg har smagt – perfekt crunch! [Swipe og se den rengjorte tallerken, der bevidner en kvinde, der ikke kunne stoppe igen].

Jeg forlod en restaurant, der nu var rolig efter et frokost-rush, der var formel 1 værdig, og det var en fantastisk kontrast af opleve. 

Betjeningen var nærværende, venlig og opmærksom – og alle hilser på dig ved ankomst.

Tak for mad, Collage!

Book dit bord hér.

{Selvbetalt}

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *