
Blåbær er en undervurderet makker, når det gælder kage. De lækre, saftige bær smager himmelsk til vanilje og smørglasur!
Du får her opskriften på min “Blåbær Bradepandekage med smørglasur”:
Kagedej:
500 ml el. 5 dl kærnemælk [eller tykmælk]
200 gr frosne blåbær
400 gr rørsukker
2 tsk vaniljesukker eller kornene fra 1 vaniljestang
1 tsk stødt kardemomme
2 tsk natron
150 gr smør
400 gr hvedemel
Smørglasur:
2 spsk vand
250 gr flormelis
1 spsk mandelessens
1 tsk vaniljesukker
50 gr smør
How to:
Kagedej: Start med at smelte din smør i en gryde. Rør det sammen med sukker i en skål. Tilsæt kærnemælk og rør godt. Herefter blander du de tørre ingredienser og vender i den våde blanding. Til sidst vendes de frosne blåbær i dejen.
Dejen her matcher min bradepande i stål, fra IKEA, perfekt. Størrelsen er 34 cm x 24 cm.
Bag din kage ved 200 gr varmluft i ca. 30 minutter til den er gylden og en tandstik-test afslører, at dejen ikke hænger fast.
Smørglasur: Denne er super nem! Alle ingredienser kommes i en lille gryde og mikses godt over middel varme på komfuret. Er den for “våd” kan du vende lidt mere flormelis i, når du har taget den af varmen. Lad smørglasur og kage køle helt af, før du kommer den på kagen.
Velbekomme!
Tip! Opbevares ved stuetemperatur. Kagen kan fryses!