
Boller i karry er en herlig ret. Men! Har du prøvet den sådan hér? Jeg lover dig, at den sparker solide mad-kegler, når du trænger til et twist fra originalen.
“Boller i karry på kokosmælk med broccolini, cashewnødder og æble” til 2 personer.
Kødboller:
300 gr hakket svinekød
2 spsk hvedemel eller rasp
1 finthakket løg
2 fed hvidløg, knust
1 dl mælk
1 æg
salt/peber
Tilbehør:
150 gr jasminris [ukogt vægt]
brocoolini
salt/peber
1 æbles
altede cashewnødder
forårsløg
smagsneutral olie
Sauce:
1 dåse kokosmælk light
1 dl kogevand fra boller
1 spsk karry
1 spsk smagsneutral olie
1 spsk maizena
0,5 dl koldt vand til maizena jævning
salt/peber
How to:
Rør kødet med 1 spsk salt i et par minutter. Tilsæt øvrige ingredienser og rør godt. I 1 liter kogt vand tilbereder du bollerne, som du former med en spiseske og håndfladen af din hånd. Vandet i gryden skal blot simre, og bollerne skal have 8 minutter. Gem 1 dl fra kogevandet til din sauce.
Vask og skær ender af broccolini. Vend dem i smagsneutral olie og drys med salt og peber. Kom dem i ovnen ved 200 grader varmluft til de er sprøde og gyldne. Hak æble i fine tern og forårsløg i fine slices.
Sauce: I en gryde steger du nu karry, salt og peber i 1 spsk smagsneutral olie. Dernæst tilsætter du 1 dl af kogevandet fra kødbollerne. Lad det nu koge op. Hæld dernæst kokosmælken i, og lad saucen koge op igen. Rør maizena ud i 0,5 dl koldt vand i en lille kop og tilsæt det saucen, imens du rører hele tiden. Saucen tykner nu, og så smager du til med salt og peber.
Tilsæt kødbollerne i saucen og lad dem varme med i saucen ved svag varme, imens ris koger færdige.
Anret: I en dyb skål fordeler du ris i halvdelen af den, og lader broccolini pynte i midten, sammen med æble, forårsløg og cashewnødder. På den anden halvdel fordeler du sauce og kødboller. På den måde kan du smovse retten lige som du har lyst til – bid for bid!
Velbekomme!
