Butterdej, hjemmelavet pesto og tomat: Jeg lover dig, at de her små banditter tager kegler på ethvert tapasbord, eller som appetizer til et glas vin.

Til 6 stk skal du bruge:

1 rulle færdig butterdej

4 store tomater

50 gr parmesan

50 gr pinjekerner

1 bundt frisk basilikum

4 spsk olivenolie

1 fed hvidløg

salt/peber

1 æg til pensling

frisk timian til pynt

How to:

Start med at lave din pesto. Vask basilikum og hak det groft. Rist pinjekerner til gylden farve på en pande. Blend alle ingredienser. Smag til med salt og peber og tilsæt mere olivenolie, hvis den trænger.

Vask dine tomater og skær dem i tynde skiver. Udstik 10 cm cirkler i din butterdej. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl dem med det sammenpiskede æg. Smør 1 tsk pesto på hver cirkel med butterdej og stop 1 cm før kanten. Læg 2 skiver tomater på og top af med salt og peber.

Bag dine butterdejstærter i 15-20 min. ved 180 gr varmluft.

Servér dem med et skvæt olivenolie, frisk timian og mere parmesan på toppen!

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *