Ceviche er en latinamerikansk, guddommelig opfindelse, som smager af mere. Retten er perfekt til en god aften i venners lag – fx som en forret. Ceviche er super simpelt, du kan forberede det hele på forhånd, og samle retten nemt uden at gå glip af det gode selskab.

Du får her min opskrift på “Ceviche med tun og teriyaki”.

[Til 2 personer]

300 gr tunfilet, fersk

200 gr avocado i tern

2 lime

2 spsk god olivenolie

2 spsk teriyaki sauce [fx fra Kikkoman]

1 fed hvidløg, knust

frisk koriander

1 chili i fine skiver [kan udelades]

1 grøn peber i tern

salt og peber

How to:

Kast et kig på din tun, og fjern eventuelle ben. Din tun skal fryses i min 24 timer.

Når tunen er tøet op, skæres den i mindre stykker og kommes i en skål med salt, peber, skallen fra 1 lime – og saften fra dem begge. Jeg lader min stå i 20 minutter, på køl, men alt afhængigt af hvor “tilberedt” du ønsker din tun skal være, så giv den fra 10-30 minutter.

Når tiden er gået, blander du alle ingredienser i skålen med din tilberedte tun. Servér i en dyb tallerken, drys mere frisk koriander på toppen og nyd retten med et godt stykke ristet flutes/baguette med saltet smør.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *