Krabbeklør går formidabelt til en suveræn hyggestund! Jeg mener – findes der noget bedre end skaldyr, der skal hamres, pilles og nydes? Faktisk kræver det ikke alverden at lave krabbeklør eller aioli – til gengæld føles det som den vildeste bid luksus.

Du får her min opskrift på “Krabbeklør med Aioli” til 2 personer:

Aioli:

2 pasteuriserede æggeblommer

1 tsk hvidvinseddike

1 tsk dijonsennep

1 tsk salt

2 dl rapsolie

1 knust fed hvidløg

Krabbeklør:

12 stk krabbeklør

1 skiveskåret sprøjtet citron

frisk dild

10 sorte peberkorn

1 tsk sukker

1 tsk salt

How to:

Krabbeklør: Skyl og rens dine krabbeklør og sæt dem til side i en skål, imens du bringer 4 liter vand i kog i en gryde, tilsat citron, dild og krydderier. Kom krabbekløerne i gryden og kog dem ved svag varme, under låg, i 20 min. Hæld vandet fra krabbekløerne og lad dem køle lidt af. Bank på skallerne med bagsiden af en spiseske, når disse skal spises. Mere værktøj behøves ikke!

Aioli: Pisk æggeblommer med hvidvinseddike, dijonsennep og salt. Pisk nu rapsolien i stille og roligt i en tynd stråle, til du har den ønskede konsistens. Smag til med knust hvidløg.

Servér med godt, frisk brød til og masser af frisk sprøjtet citron.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *