Farsbrød er altid en hyggelig spise om vinteren!

Jeg er vant til den klassiske, hjemme hos mor, med halv kalv og halv flæsk – men faktum er, at kyllingefarsbrød er stærkt undervurderet.

Til 4 personer skal du bruge:

800 gr kyllingefars

200 gram [svine]bacon i skiver

1 æg

1 rød peber

1 rød chili

1 stort løg

2 fed hvidløg

1 dl havregryn

2 spsk mel

2 spsk soya

salt/peber

  • hak evt lidt løvstikke eller bredbladet persille til farsen, hvis du elsker smagen.

How to:

Alle ingredienser blandes i kyllingefarsen. Rør godt og grundigt; farsen skal have en fast og ikke for løs konsistens. Smør et ildfast fad med en lækker olivenolie og fordel og form farsbrødet med en dejskraber – det synes jeg er det nemmeste.

Fordel nu bacon i skiver pænt og symmetrisk. Slut godt til ved bunden/siderne, så farsen ikke løber ud, og den står flot bagefter. Kværn lidt salt/peber og læg gerne krydderurter i fadet: Jeg brugte rosmarin.

Kyllingefarsbrødet skal nu i ovnen: Jeg giver det 1 time på 190 grader uden varmluft.

Servér med frisk salat, mine osteflutes eller andre godter. Sovs og kartofler er overflødigt, når farsbrødet er så mættende.

Tip! Ønsker du en sundere version kan du erstatte bacon med kalkunbacon.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *