På Fredens Torv 12, i Aarhus, ligger ét af mine absolutte favorithoteller: Villa Provence.
Allerede i gårdhaven mødes du af stedets helt magiske, franske atmosfære. Jeg var solgt, da jeg satte mine ben der for første gang.
Jeg har besøgt hotellet 3 gange – alle i forskellige tider på året, og det har været en sand fornøjelse hvér gang.
På min instagramprofil kan du ser flere reels og billeder fra Villa Provence. Jeg har boet på både dobbeltværelse og suite på hotellet, og på billederne ses min favorit: Suite nr. 19. Begge dele kan anbefales – værelserne er alle smukke og unikke.
Når du bor i “Suite nr. 19”, har du hele etagen for dig selv, og indgangen er lige ved baren, hvor der er “høflig selvbetjening”. Det er noget nær perfekt.
Der er fokus på gæsten, betjeningen er så venlig og passioneret. Jeg fik en masse spændende historie om hotellet, sidst jeg var der, fra en receptionist, der virkelig var mødt på arbejde. Jeg fik et glas hvidvin, inden jeg skulle gøre mig klar til at spise på restaurant Møf, og mærkede tydeligt den glæde og gode stemning, hos receptionist og øvrige gæster. Dét er noget, der kan gøre mit oplever-hjerte glad.
Tak for gode ophold, følelsen af “hjem” og fantastisk bar, morgenmad og stemning.
Book dit ophold hér.
[Selvbetalt]