Kan man lave risotto helt uden ris? Ja da! Her er pastinak, og glaskål, i skøn forening med ristede svampe – og et drys parmesan. Den ekstra bonus er, at den indeholder færre kalorier end originalen – og den har altså stadig masser af “bid”, dybde og smag.

Jeg siger dig – den hér ret skal opleves!

Fun fact og et solidt tip: Jeg har lavet denne ret med grøntsager fra en Too Good To Go madspildspose.

Du får her min opskrift på: “Glaskålsrisotto med champignon”, til 2 personer.

1 stk glaskål, hakket i fine, små tern

2 stk pastinak, hakket i fine, små tern

4 stængler selleri, skåret i fine slices

250 gr brune champignon, skåret i skiver

2 fed hvidløg, knust

1 skalotteløg, hakket i fine tern

1 bouillonterning med høns/kylling

3 dl AMA madlavningsfløde 4%

1 dl vand

2 tsk grov sennep

20 gr parmesan, revet

1 dl frisk persille, hakket

2 spsk smagsneutral olie

salt/peber

How to:

Start med at svitse løg af, i olie, i en gryde. Tilsæt pastinak og glaskål. Tilsæt nu bouillonterning, sennep, madlavningsfløde og vand, og lad det simre til grøntsager er møre. Smag til med salt og peber.

Topping: Rist svampe med knust hvidløg, på en pande, med lidt olie – og lidt salt og peber.

Anret: I to dybe tallerkener anretter du først glaskålsrisottoen nederst, river parmesan ud over og topper af med fintskåret selleri, hakket persille og ristede svampe med hvidløg. Nyd evt. med en god skive ristet brød på siden.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *