Reklame // Opskrift udviklet for Den Sidste Flaske.

Sommer, for mig, er lig med pil selv rejer, kold hvidvin og kronisk aioli-ånde. Og sådan er det bare!

Skalrejer er fænomenale – og med en hjemmepisket aioli og flutes, der har hævet, hygget og trukket på køl natten over, er det tæt på himmerige.

August Kesselers Special Edition Riesling 2021 dufter af modne abrikoser, søde æbler, pærer, lime, citrus og eksotisk fersken, som balanceres fint af lette mineralske noter af skovbund. 

Smagsoplevelsen er koncentreret med let sødme, høj syre og rige noter af sommerblomster, honning og modne ferskner. Hvidvinen har en lang finish med eftersmag af lette mineraler.

JEG HAR PARRET EN OPSKRIFT PÅ “KOLDHÆVEDE FLUTES, AIOLI OG SKALREJER” HERTIL.

Du får her opskriften til 2 personer:

1 kg Skalrejer

Aioli:

2 pasteuriserede æggeblommer

1 tsk hvidvinseddike

1 tsk dijonsennep

1 tsk salt

2 dl rapsolie

1-2 knust fed hvidløg

Koldhævede flutes:

[2 stk]

50 gr gær

4 dl lunkent vand

400 gr hvedemel [lidt ad gangen, og mere hvis dejen er for våd].

2 tsk rørsukker

1 tsk salt

salt/peber

olivenolie

hvid sesam

How to:

Aioli: Pisk æggeblommer med hvidvinseddike, dijonsennep og salt. Pisk nu rapsolien i stille og roligt i en tynd stråle, til du har den ønskede konsistens. Smag til med knust hvidløg. Kom den på køl.

Koldhævede flutes: Gær udrøres i det lunkne vand, sammen med sukker. Tilsæt herefter først cirka 50% mel og rør godt. Tilsæt derefter det øvrige mel lidt efter lidt. Tilsæt først salt nu og vend det godt i dejen. Dejen skal være fast, men må gerne klistre lidt. Dæk den med husholdningsfilm og stil på køl i mindst 8 timer.

Tag skålen ud af køleskabet, når du skal tilberede retten. Del dejen i 2 og form den i 2 lange pølser, som du snor, og hver ende folder du pænt ind under sig selv. Dryp med olivenolie og drys med hvid sesam, salt og peber. Bag dem ved 180 grader varmluft i ca. 30 minutter til de er gyldne og lyder dejligt “hule”, når du banker på dem.

Skalrejer: Vask dem godt og anret dem i skål pr. mand. Kom citronbåde ved – og husk en serviet eller 5.

Nyd et iskold glas August Kesselers Special Edition Riesling 2021 dertil.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *