Den her ret er simpelthen det lækreste, hvis du craver lidt asiatisk, og det skal gå hurtigt. Hvis du har de mest basale ingredienser til asiatisk mad, i dit køkken, kan du lave den kvikt. Den smager bare helt fantastisk, hvis du spørger mig! One of my favorites!

Du får her opskriften på “Nudler i peanutsauce” til 2 personer:

400 gr nudler [jeg har hér brugt Udon nudler]

200 gr edamamebønner

1 rød peberfrugt, skåret i tern

1 grøn peberfrugt, skåret i tern

2 skalotteløg, skåret i tern

frisk koriander

forårsløg

2 fed hvidløg, finthakket

1 spsk frisk ingefær, finthakket

1 tsk rød karrypasta

salt/peber

2 spsk peanuts, groft hakket

1 lime, skiveskåret

1 spsk smagsneutral olie

Peanutsauce:

4 spsk sojasauce

4 spsk vand

1 spsk peanutbutter

1 spsk fishsauce

saften fra 1 lime

How to:

Start med at stege alle grøntsager, i olien, på en pande i 5-10 minutter sammen med den røde karrypasta. Rør alle ingredienser til peanutsaucen sammen i en skål for sig.

Når grøntsager er klar, tilbereder du nudler efter anretningen på pakken.

Tilsæt peanutsaucen på panden og vend den godt rundt med grøntsagerne. Herefter, tilsættes nudlerne med 1 dl af kogevandet. Vend det godt rundt og lad det simre på panden i 5 minutter. Smag til med salt og peber.

Anret i en skål, og top af med masser af frisk koriander, forårsløg og hakkede peanuts. Anret med friske skiver lime, så retten kan få sig et pift hele vejen ned til bunden af skålen.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *