En hyggelig stund til et godt stykke kød? Baguette, sommersalat og pisket smør er et fantastisk godt bud dertil.

Du får her opskriften på: “Sommersalat, hjemmebagt baguette og hjemmelavet smør” til 4 personer.

Sommersalat:

300 gr mini salatblade/mix

300 gr jordbær

100 gr ristede, saltede græskarkerner

Vinaigrette:

3 spsk olivenolie

1 spsk balsamicoeddike

1 spsk honning

1 tsk dijonsennep

salt/peber

Flute – 2 stk:

50 gr gær

500 gr hvedemel

4 dl lunkent vand

1 spsk honning

2 spsk olivenolie

1 tsk salt

Hvid sesam

1 æg til pensling

Smør:

½ liter piskefløde

1 tsk salt

Tilbehør: Smørstegt kylling, eller smørstegt fisk.

Sommersalat og vinaigrette: 

Vask salat og jordbær, skær jordbær i halve og kom det hele i en salatskål. Bland alle ingredienser til vinaigrette, i en lille skål, og sæt det hele på køl. Top først salaten af med vinaigrette, og græskarkerner, når du serverer.

Flute: 

Start med at opløse gær, og honning, i lunkent vand og tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Jeg bruger en røremaskine. Tilsæt salt, når hvedemelet er vendt i, og ælt dejen i 10-15 minutter. Lad den hæve i 1 time, et lunt sted. Når dejen er færdighævet, slår du dejen ned og former 2 stk aflange, rustikke flutes. Pensl med æg og drys med hvid sesam. Bag dem i 30 minutter ved 190 grader varmluft.

Smør: 

Jeg bruger røremaskine, men en elpisker kan også bruges. Røremaskinen lader du piske fløden og saltet, til smørret samler sig i bunden af skålen efter ca. 8 minutter. Hæld væden fra smørret og skyl det i koldt vand et par gange. Kom smørret i en si og lad det dryppe af i 15 minutter. Fordel det i en smørskål, eller form det i et stykke husholdningsfilm, og sæt på køl.

Servér og nyd det hele, lige som det er – eller servér smørstegt kylling, eller smørstegt fisk dertil.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *