London er et magisk sted. Der er alt, hvad hjertet begærer – og der er altid eventyr rundt om hjørnet.
Du får her mine bedste tips til området i Soho og Covent Garden, hvor jeg boede i 4 dage. Det kan varmt anbefales, da jeg kunne gå rundt til det hele.
Bo godt på Mimi’s Hotel i Soho. Værelserne er små, så hvis du er mere end 1, vil jeg anbefale en suite. Jeg elskede mit lillebitte værelse “Mimi’s Mini” med vindue [det vil jeg anbefale, at du vælger, da det er hyggeligt at have udsigt til Soho]. Der er en morgenmad med croissant og kaffe for bare 5 britiske pund, hvis du skal hurtigt ud af døren – og ellers ligger der tonsvis af optioner lige uden for døren. Hotelbaren er særligt værd at nævne, da de laver nogle helt fantastiske cocktails.
Besøg Chinatown og sug til dig af asiatisk inspiration. Spis dumplings, nudler og perfekt and, og ooooose away i de fine, asiatiske råvarebutikker.
Det er en kæmpe oplevelse at udforske området, og folk er rigtig søde. Vær opmærksom på, at der kan være kø til restauranterne.
Spis godt! Her kommer mine anbefalinger til spiseoplevelser i London.
Gordon Ramsay’s River Restaurant
Tag en tur i teatret! Lige om hjørnet fra Mimi’s Hotel ligger Prince Edward Theatre. Jeg købte en billet til Mary Poppins online, og det var nemt at booke sæde og betale.
Det var en enorm oplevelse deroppe i hjørnet, helt for mig selv. Jeg var underholdt, bevæget og helt blæst baglæns over musik, skuespil og atmosfæren.
Så! Tag i teatret!
Jeg glæder mig allerede til at besøge London igen. Giv mig endelig flere tips til min næste tur i kommentarfeltet herunder!
XOXO