Ramey drue & Flodkrebs
I fredags havde SUSHIMANIAXO Restauranten arrangeret “Cocktail Night” med cocktails til 50 kr., og Dj, der spillede lækre toner til det hele. Jeg skulle arbejde i weekenden, så denne fredag havde jeg helt fri – og indtog min plads med ophøjet ro, stabil puls og forventningsfuldt, madglad hjerte, sammen med min yndlings Liselotte, til en pigeaften af rang.
Fantastisk vin, Ramey, en Chardonnay [min favorit] – orangeskal og kandiseret ingefær gør den perfekt til sushi.
SUSHIMANIAXO’s Flodkrebs er et absolut must-try!
Du kan læse mit tidligere indlæg, om sushien på restauranten, lige hér, hvor jeg går i dybden med mine yndlingsruller, og forklarer mere om maden.
Foruden SUSHIMANIAXO‘s kunsteriske sushi, kan deres sticks, og baos, også anbefales. Vi fik pankopanerede kyllingesticks, samt friteret bao med gris – og smagen er usammenlignelig. Hjemmelavet, smagfuld og så sprød. De er en hel liga for sig selv – og derfor kan alle også være med på restauranten. Også dem, der ikke spiser fisk.
Nathalie, på restauranten, laver en farlig god Aperol.
Candyfloss magi – drinken “Candy Queen” smagte af mange flere!
Tilbage til cocktails, dj og den egentlige oplevelse, som jeg ville supplere mit forrige indlæg med. Det er svært – når man distraheres af så lækker en menu – som inkarneret sushi-elskerinde.
Skal du prøve essensen af SUSHIMANIAXO restauranten, så tilmeld dig næste “Cocktail Night” den 31. august 2018 – begivenheden bliver delt på deres Facebookside og du kan tilmelde dig lige hér [Husk at booke bord!]. Deres cocktails er gigantiske, velsmagende og alt, alt for lækre til de 50 kr., som de koster denne aften – og det er en fabelagtig måde at komme ud på. Om det er med kæresten, pigerne, familien – en super oplevelse, når du vil ud og hygge dig med lidt ekstra kræs.
Se hele menuen hér.
XOXO
| KIMONO & NEDERDEL Tales of Rebels |