Har du også en ustyrlig trang til bagte æbler og kanel? Måske du endda har et par æbler tilovers? Brug dem til æblesnitter. Jeg garanterer, at du ikke får en nemmere opskrift, end den hér.
Du får her min opskrift på: “Æblesnitter i butterdej”, cirka 8 stk.
1 rulle færdig butterdej [fåes i Netto]
4 æbler, skåret i tern
150 gr brun farin
150 gr blødt smør
2 spsk kanel
1 tsk kardemomme
flormelis til topping
mandelflager til topping
1 æggeblomme til pensling
How to:
Rul butterdejen ud og rør det bløde smør med brun farin, kanel og kardemomme. Smør det ud over hele dejen.
Skyl æblerne, fjern kernehus og skær dem i tern. Fordel dem langs midten af dejen, på den lange led, i cirka 10 cm bredde. Fold dejen op over fra hver side og skær ud i snitter på cirka 4-5 cm i bredde.
Læg dem på en bageplade med bagepapir, og pensl med æggeblommen. Drys mandelflager ud over og bag dem ved 170 grader varmluft i 25 minutter – eller til de er gyldne og faste.
Fordel flormelis i en lille si og drys på toppen, når de er kølet lidt af.
Velbekomme!