Bagte figner er herlige til forret eller som tilbehør til fx ostebordet. Figner er i sæson juli, august og september – og fik jeg lov, så spiste jeg dem hver dag!

Denne opskrift kan laves på et utal af måder. Du kan skifte osten ud i opskriften med lethed. Fx til gedeost, brie eller blåskimmel.

Her får du opskriften på mine “Bagte Figner”:

X antal friske figner

ricotta

valnødder

tranebær

olivenolie

frisk timian

salt/peber

evt. lidt honning

How to:

Start med at skylle dine figner og del dem i 4 – uden at du skærer helt igennem. Åben dem som en “blomst” og sæt dem i et ildfast fad. Rør nu den passende mængde ost til X antal figner, som du skal bruge. Du skal bruge 2 tsk ost pr. figen. Rør ricotta sammen med salt, peber og lidt olivenolie. Top dine figner af med 2 tsk hver. Dryp lidt olivenolie og mere salt/peber over dem og bag dem i 10-12 min ved 180 gr varmluft.

Servér med hakkede valnødder, tranebær og frisk timian. Er du til umami-smagen, kan du med fordel dryppe lidt honning over.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *