Jeg elsker blåmuslinger. Jeg vil bare ofte gerne noget “mere” med dem end den klassiske “moules marinierès” [som jeg da også har lavet en opskrift på lige hér]. Der er lidt “ris-pilaf” over denne version med ærter og majs – og så har den et herligt asiatisk twist. Det allerbedste er: Den er nem!
Du får her min opskrift på: “Blåmuslinger i champagne med yellow rice” til 2 personer.
1 kg blåmuslinger
4 dl tør champagne
2 tsk hakket ingefær
1 tsk hakket hvidløg
1 tsk grøn karrypasta
6 kaffir lime blade [fåes på frost hos din asiatiske købmand]
2 spsk smagsneutral olie
Yellow rice:
100 gr ris, rå vægt
100 gr majs
100 gr ærter
200 ml grøntsagsbouillon
1 tsk gurkemeje
1 tsk sort hvidløg [Mill&Mortar, fåes i fx Salling]
salt/peber
How to:
Blåmuslinger: Vask og rens dine blåmuslinger under rindende vand. Fjern “skæg” og andre urenheder. Er nogle af dem åbne, banker du dem let på kanten af vasken, og lukker de sig ikke, kasseres de. Ingefær og hvidløg hakkes fint og sauteres i olie, i en gryde, i 5 minutter. Tilsæt så champagne, blåmuslinger, kaffie lime blade – og lad det hele dampe under låg i 5-6 min. til blåmuslingerne har åbnet sig. Ryst gryden et par gange undervejs. Kassér de lukkede, når de er færdige.
Yellow rice: Skyl ris i vand et par gange. Kog vand i en elkoger og i et glas blander du det kogende vand med 1 grøntsagsbouillonterning, sort hvidløg og gurkemeje. Kog risene til de er møre, og al væske er fordampet. Når de er klar vender du ærter og majs i og vender det hele et par gange over varmen.
Anret: Fordel ris i en skål og blåmuslingerne ovenpå. Jeg havde personligt selv drukket resten af champagnen dertil – men retten fungerer også med en tør hvidvin.
Velbekomme!