Hvem elsker ikke sprøde snegle? Det behøver ikke altid være med kanel, kardemomme eller andet sødt – det kan sagtens være salt, krydret og fuld af smag. Mine Chorizo Snegle er et godt bud til tapasbordet, mellemmåltidet eller en hyggelig snack.
Til 10 Chorizo Snegle skal du bruge:
1 rulle butterdej [Netto’s er formidabel]
200 gr smøreost natural
1 pakke chorizo á cirka 80 gr [store slices/skiver i pakke]
2 skalotteløg
100 gr mozzarella
100 gr parmesan
salt/peber
1 æg til pensling
How to:
Fordel smøreosten på butterdejen, og læg Chorizo skiverne med cirka 2 cm afstand fordelt på hele dejen. Fordel den revne parmesan og mozzarella og dernæst skalotteløg, som du har finthakket ovenpå. Slut at med at fordele en lækker salt [jeg bruger flagesalt] og friskkværnet sort peber.
Rul nu dejen til en pølse på den længste led og skær ud i stykker på 2 cm. Læg dem på en plade med bagepapir og pensl dem med et pisket æg. Bag dem i ca. 20 min ved 180 gr varmluft.
Anret gerne med friske krydderurter.
Velbekomme!