Jeg er en sucker for alt, der har med brioche eller former som hotdogs at gøre. Lobsterrolls er ingen undtagelse! Og de er lette at lave, hvis du skal kræse ekstra om ham eller hende, du godt kan lide, til et godt glas.
Til 2 stk Lobsterrolls skal du bruge:
200 gram hummerhaler
2 spsk mayonnaise
1 spsk citronsaft
1 stængel bladselleri
1 skalotteløg
frisk dild og purløg som dit temperament befaler
salt/peber
Pynt:
rød stenbiderrogn
frisk dild
How to:
Jeg har købt mine hummerhaler, klargjort og kogte, hos min fiskemand. Du kan sagtens selv gå i gang med hele hummere, men jeg synes, at prisen render lidt for meget i vejret til et par hummerhotdogs. Snit dit grønt fint. Rør hele herligheden sammen; krydderurterne doserer du efter behov, jeg er personligt til rigelige mængder.
Sæt på køl 20-30 minutter.
Rist nu dine hotdogsbrød. Jeg valgte brioche, da jeg elsker smagen. Anret med dine hummerhaler, og fordel de røde stenbiderrogn i en generøs mængde på toppen – som var det ketchup på en hotdog. Drys med lidt frisk dild og friskkværnet salt og peber.
Tip! Er du en vaskeægte mad-laban tilføjer du muslinger i din hummerhotdog, og pensler dine hotdogsbrød med smør inden du rister dem, the real american way.
Velbekomme!
Hej Mamabrown, vi vil lave dem her i aften, men jeg er i tvivl fordi opskriften som fulgte med Champagnekassen siger dobbelt så stor mængde som din opskrift her ?
OG Hummerhalerne – det er IKKE Jomfruhummerhaler du mener ?
Tak på forhånd 🙂
Bedste Hilsener
Christina
Mængden er øget i Champagnekassen, da jeg synes mængden hér var for lille til et helt måltid. Denne bliver opdateret!
Du kan få hummerhaler på Frost i MENY – men jomfruhummerhaler kan også sagtens bruges 😉
Kærligst, Linda