Kanelsnegle er gode. Kanelsnegle med vaniljecreme er endnu bedre! Gør dig selv en tjeneste og køb årstidsmælk fra Arla Unika, næste gang du skal lave en vaniljecreme – kvalitet kan altid smages.

Du får her opskriften på: “Kanelsnegle med vaniljecreme” [ca. 15 stk]:

Dej:

50 gr. gær

120 gr smør

2,5 dl mælk

50 gr sukker

600 gr hvedemel

1/2 tsk salt

1 sammenpisket æg til pensling

Remonce:

200 gr blødt smør

200 gr brun farin

2 spsk kanel

Vaniljecreme:

2,5 dl mælk

2 æggeblommer

1 tsk majsstivelse

3 spsk sukker

2 tsk vaniljepulver – fx fra Mill og Mortar

Vaniljecreme, how to:

Start med at piske sukker, majsstivelse, vaniljepulver og æggeblommer sammen i en skål med et piskeris. Hæld mælk i en lille gryde, og bring den i kog. Vend mælken i æggemassen, lidt efter lidt, imens du pisker med et piskeris.

Hæld det hele tilbage i gryden og sæt den tilbage på varmen, til vaniljecremen når kogepunktet. Pisk hele tiden og tag gryden af varmen, når vaniljecremen er tyknet. Hæld den på en sprøjtepose, og lad den køle af.

Dej, how to:

Smelt smør i en lille gryde. Når det er smeltet, tilsætter du mælk og luner det hele sammen. Det skal kun lige være så varmt, at du kan have en finger deri. Hæld massen i en stor skål og opløs gæren deri. Jeg bruger røremaskine, da det er nemt, men du kan sagtens ælte dejen i skålen – og til sidst på bordet.

Når gær er opløst, tilsætter du æg og sukker. Tilsæt herefter hvedemel lidt efter lidt. Når dejen har samlet sig, tilsætter du salt og ælter igen. Dejen er klar, når den er smidig og glat.

Sæt dejen til hævning i 1 time.

Efter hævning: Drys lidt mel på dit køkkenbord og rul dejen ud i et aflangt rektangel. Sørg for at smørret er blødt, og smør det så ud over dejen med en kniv.

Remonce, how to:

Rør brun farin og kanel sammen i en skål. Fordel/drys det over hele dejen, som du har smurt med smør, i et jævnt lag med hånden – det er bare nemmest. Rul nu dejen forsigtigt sammen i en “pølse”, på den lange led, og skær enderne af. Brug en sytråd til at lave knivskarpe kanelsnegle. Jeg lægger sytråden under den sammenrullede dej, twister enderne hen over hinanden på toppen af den, og trækker i hver sin retning, så jeg får det skarpeste snit, og kanelsneglen holder formen.

Jeg beklæder en bradepande med bagepapir – og sætter hver snegl deri. Herefter lader jeg dem efterhæve i 30 minutter.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Lav en lille fordybning i midten af kanelsneglene og fyld dem med vaniljecreme. Pensl kanelsneglene med sammenpisket æg, rundt om vaniljecremen, og bag kanelsneglene i cirka. 25 minutter. De skal være gyldne og faste.

Jeg synes, at kanelsneglene er fine lige som de er – men de kan sagtens toppes med lidt glasur, hvis man er til dét.

Velbekomme!

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *