Nogle gange skal det bare være nemt. Denne butterdejstærte vil behage alle dine sanser med sin kombination af syre og fedme – og den knasende butterdej er prikken over i’et. Rul din færdige butterdej ud og anret direkte på dejen – akkurat som en pizza.

Du får her opskriften på min butterdejstært med kartoffel og porre:

[Til 4 personer]

1 rulle butterdej 

1 æggeblomme til pensling

4 store kartofler, skiveskåret i tynde skiver

2 kugler mozzarella, skiveskåret i tynde skiver 

2 porrer, skiveskåret

200 gr flødeost naturel

2 store, hvide løg, skiveskåret

frisk timian

olivenolie

salt/peber

How to:

Start med at ridse en “ramme” langs kanten af din butterdej med en kniv, cirka 1,5 cm fra kanten, hele vejen rundt. Skær løg, porrer, mozzarella og kartofler i fine skiver. Vend dine skiver med porre i olivenolie i en skål. 

Fordel først din flødeost på hele butterdejen, op til den kant, som du har ridset. Læg kartoffelskiver på, så løg, dernæst porre – og til sidst mozzarella.  

Pensl kanten med æggeblommen, giv hele tærten godt med salt og peber, og bag den ved 185 grader varmluft i cirka 25 minutter – til den er gylden og lækker. 

Servér den straks med masser af friske krydderurter, et skvæt olivenolie og mere friskkværnet peber. 

Velbekomme!

På billedet ses min skovsyre og timian fra gårdhaven.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *