Hvorfor ligner jeg en amerikansk “I want YOU” rekrutterings plakat, fra 1900 tallet, med plastre på, og vacciner i, begge skuldre? Det skal jeg fortælle Jer.
Jeg har ikke været på sommerferie i 9 år. Kun forlængede weekender i skønne storbyer, og det har skam været nok, indtil i år. Min rejse det sidste år, personligt, har ledt mig hertil. Jeg skal væk. På den gode måde. Jeg skal se. Mærke. Opleve. Grine. Være stille: I mit eget selskab! En solorejse venter på mig, til oktober, og turen går til Bali! Jeg har drømt om destinationen i flere år, og nu springer jeg ud i det på egne giraf ben, helt derude i junglen med aber, kokosvand og rismarker. Alene.
9 år Thorkild, det er den ondelyneme mange år! Jeg var på bar bund, da min research startede. Hvad skulle jeg huske, når rejsen gik 12.000 km væk?
Tjekliste før Bali:
- Et pas, der er gyldigt i mere end 6 mdr. fra afrejse. [Skal du besøge Bali’s frække lillesøster Lombok, så skal du have et visum, tjek reglerne herfor].
- En rejseforsikring [du kan købe en på nettet, fra dato til dato, hvis du ikke anvender de gode muligheder, som fx MasterCard tilbyder på rejseforsikring].
- Det blå sygesikringsbevis.
- En vaccine mod Hepatitis. Jeg har fået en samlet vaccine mod Hepatitis A og Hepatitis B, som gives over 3 doser: Nr. 1 gives her og nu, nr. 2 gives efter 1 mdr. [påregn denne før din rejse], og den 3., og sidste, skal gives 6 mdr efter – og kan sagtens fåes efter hjemrejse. Du er så dækket i 35-40 år mod Hepatitis A og formodet livslangt mod Hepatitis B herefter. Og her var det finurlige så for mig: Min læge fandt ud af, at jeg manglede min stivkrampe vaccine, som også anbefales at have opdateret inden rejse; så jeg blev altså bøffet i begge “bøffer” – så tjek lige op på denne også!
- Et pille-pas! Får du medicin for kroniske lidelser, fx. migræne, diabetes mm., så skal du lige en tur på Apoteket og have lavet et pille-pas, så de ikke hapser den ved indrejse. Husk dit pas, når du skal på apoteket, da dit pas-nummer skal påføres dit pille-pas!
- Kontanter/valuta til taxachauffør, og mindre caféer/spisesteder, der ikke tager MasterCard eller VISA.
Jeg har lavet ovenstående liste – som en hjælp – det kunne jeg ærligt talt godt selv have brugt, da min planlægning startede. Jeg vil løbende komme med tips til rejsen, både som solorejsende, men også til Bali, for Jer der overvejer at tage hertil.
Jeg er, lige nu, ved at lave en notesbog med idéer til mad/templer/steder, som jeg gerne vil opleve. Det er, for mig, en overskuelig måde at rejse alene på; jeg kan således skimte min liste hver morgen, og tage stilling til, hvad dagen skal byde på. Det er ingen hemmelighed, at jeg glæder mig rigtig meget til at opleve maden dér. Og jeg håber, at jeg kommer hjem med en masse inspiration til salater, juices, smoothies og veganermad.
En anden vigtig faktor, når vi kvinder rejser, er produkter! Let’s face it: Det er vigtigt! Jeg satser på 2 uger uden make up, men masser af pleje; min hud, krop og mit ansigt trænger også til ferie! Derfor har jeg pakket en masse rejsestørrelser med solpleje til både hår og krop fra Wella, Bjørn Axén og Ilse Jacobsen, fodpleje fra XELLENCE, og ansigtspleje fra Comfort Zone.
Sidst, men ikke mindst, så er pakningen af tøj/outfits vigtig. Jeg tager kun lettere outfits med, såsom silke kimonoer fra bæredygtige Sissel Edelbo, og kjoler, toppe og nederdele fra bl.a. danske Dévier, som har skabt de lækreste, florlette sager.
Se bare kjolen hér fra Dévier, som er en del af efterårskollektionen. Den er skabt til eventyr!
// Kjole fra Dévier // Taske fra Becksöndergaard //
Jeg har masser at planlægge, og forberede, men heldigvis har jeg nøjagtig 1 måned endnu, og den bliver flittigt brugt til at researche.
Jeg glæder mig umanérligt til en solorejse, et soloeventyr af rang, hvor Mama’en kan få strukket girafbenene helt ud, komme helt ned i farligt lavt gear, og udvikle sig mentalt på grænser og glæder.
Jeg håber, at I har lyst til at følge med hér på bloggen. Jeg har flere ting planlagt med billeder af fx. outfits, når jeg er ude mm., hvor jeg vil henvende mig til andre turister, lokale mm., for at få dem til at tage billederne; det synes jeg, at der er noget helt udfordrende godt i, men også spændende til bloggens visuelle udtryk. Jeg arbejder stadig på flere idéer, og der kommer med garanti en masse dejlige historier ud af det, på den anden side!
XOXO
Det bliver så spændende og du fortjener så meget en Bali tur, fyldt med oplevelser, forkælelse og lækker mad!
Du er sød, Liselotski, tusind tak! 🙂
Du er mega sej!!! – og jeg ønsker dig den skønneste ferie 🙂
Du er mega sød!!! Og tak!!! 🙂
Lyder så spændende og skønt! Husk at tage lidt solskin med hjem til Aaller’n.
Rigtig, rigtig god tur 😍
– A
Tusind tak 😉
Oh 😮 Please take me with you, mama giraf
Det blir jo den vildeste skønneste oplevelse og jeg er så r.. misundelig 💯😘
ENJOY og lov at spame os herhjemme 🙏🏽👌🏼
Du er sød, Vita ❤️ Jeg planlægger at blogge derfra, for jeg kan på ingen måde lade være! 😂👌🏽
Fantastisk indlæg – det bliver en skøn rejse er jeg sikker på! Jeg glæder mig til at følge med <3
PS. Jeg har slet ikke fået rost din flotte blog – den er lige dig!
Tak, hvor er du sød ❤️❤️❤️
Ej hvor lyder det bare fantastisk 😄 Prøv evt at kigge på sol shampoo, nu hvor du skal være i længere tid, det er guld værd for dit hår😊
Du kan også tro, at jeg glæder mig! 😊 Jeg har 3 solprodukter med fra Wella, som jeg linker til i indlægget; de er virkelig gode ❤️
DU FORTJENER SÅ MEGET DEN HER FERIE!!!
Det hele er bare så spændende. Det at du hopper ud i en solorejse er så inspirerende!
Og det der med at skulle bruge fremmede til at hjælpe med fotos, lyder som en fantastisk fed udfordring, og jeg GLÆDER mig til at se alle dine billeder på insta og her på bloggen <3
Tak søde Eline, jeg glæder mig sådan ❤️