Den måned, jeg tilbragte på Bali på min seneste tur, blev godt booket af ture og oplevelser. Èen af de absolut bedste oplevelser, var søndagsmarkedet hos La Brisa i Canggu.

Hér udstiller lokale, dygtige iværksættere råvarer, tøj, smykker, lys, krystaller, superfoods, kunst og meget mere. Alt imens du oser rundt i en massiv mængde af besøgende, kan du slå dig ned og nyde et måltid, et glas eller en kop kaffe hos de mange madboder.

Jeg var så vild med søndagsmarkedet, at jeg besøgte det hele 2 søndage, den måned jeg var på Bali.

Det er en helt særlig stemning, der huserer på La Brisa, og man kan ikke undgå at komme i godt humør.

Jeg fik købt både sort honning, t-shirts fra en lokal designer, superfoods, kunst og røgelse, som var håndlavet.

Jeg kan varmt anbefale Bokashi’s stand på La Brisa søndagsmarked.

Hvis du befinder dig i Canggu – eller fx bor i Ubud, som jeg gjorde, så er køreturen det hele værd til marked om søndagen. 1 – 1,5 time tager køreturen fra Ubud.

Tip! Kom tidligt, lige når markedet åbner, og undgå alt for mange mennesker.

Læs mere om søndagsmarkedet her.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *