Weekenden har været god ved mig; jeg har nydt den i fulde drag. Jeg vil dele éen af mine oplevelser med Jer, for den var fantastisk! Lørdag morgen tog jeg nemlig på KUNSTEN [red. Aalborg], hvor der er mange spændende udstillinger pt. “The Phoenix is closer than it appears” er et spejlkabinet af Thilo Frank – og det er magisk. Sanser, sind og følelse bliver sat i gang – jeg elskede dette værk helt enormt. Jeg kunne have siddet derinde i timevis – desværre har man kun et par minutter. Imens du venter, på at besøge det spændende spejlkabinet, kan du sætte dig på bænkene, der bevæger sig, lavet af Jeppe Hein. Dét var en unik oplevelse!

KJOLE Tales of Rebels // STØVLER Zara // BÆLTE Heartmade

“Eleven Less One” er et værk af Michelangelo Pistoletto, som er verdenskendt for sine spejlværker – dog var dette mit første møde med hans kunst. Han lavede værkerne, på stedet, og jeg ville have elsket at overvære det. Han sætter beskueren i centrum, og der er masser at tænke over, når man står i salen.

JAKKE Barbara’s Choice //

Jeg holder meget af kultur; om det er teater, kunst, biograf eller galleri udstillinger. Og jeg bliver så glad, når jeg finder tiden til det. Det giver tid til fordybelse, refleksion og vi ser os selv på en anden måde; fordi vi skal forholde os til os selv, når vi oplever kunst. Derfor elsker jeg kunsten.

Er du i eller omkring Aalborg, bør du  tage et par timer ud til en tur på KUNSTEN, det var en dejlig oplevelse i en skøn friweekend.

Jeg ønsker Jer den bedste uge!

XOXO

Indlægget er ikke sponseret.

 

7 tanker om “Mama Brown, leopardpletter & Kunsten Aalborg”

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *