We all know it… Lysten til pandekager – den kommer bare snigende! Jeg har den ofte, og ser det som en god, sundere dessert, eller snack, med masser af frisk frugt. Pandekager behøver ikke være fuld af dårlig samvittighed, kalorier og raffineret sukker for at smage godt. De behøver heller ikke være “mindre rigtige pandekager” fordi du undviger bleget hvedemel og E-numre. Det er bare en forbedret opskrift, der påvirker din krop positivt – i stedet for negativt. De holder mæt længe, smadrer ikke dit blodsukker og nemme at lave!
Opskriften er nok til 6-8 pandekager á 12 cm i diameter:
2 bananer [gerne øko, de smager fantastisk]
3 æg [fra en høne, der har det godt]
gerne kanel og vanilje [øko er bedst fra Urtekram]
1 dl glutenfri øko havregryn fra Urtekram [blå pose]
1 dl mandelmælk
Mos og pisk alle ingredienser og lav dem på en non-stick pande smurt med kokosolie [tør panden godt af ind imellem pandekagerne, ellers “oser” kokosolie en del!].
Skær lidt frisk frugt til, eller brug peanutbutter på toppen. Disse pandekager er perfekte som snack, når lysten melder sig – og så er de tilmed hurtigt lavet, og smager syndigt!
Indlægget er ikke sponsoreret.
Mums, er det de samme du laver på eatlow? For MUMS de var overdrevet gode!! 😃
Eatlow’s er af flere ingredienser, disse er noget nemmere end den professionelle kok kan lave dem 😉 Fedt du kan lide dem 😊 /L
Mmmh de ser lækre ud! 😊 Tak for opskrift :-*
Selv tak du skønne 😊 /L