Julen er en dejlig tid, og man behøver ikke gå ned på hyggen, bare fordi man ønsker at holde formen – også i december.

Denne julemos kan bruges alene, eller som topping, og den smager af en sød juletid – helt uden at påvirke dit blodsukker. Den kan i øvrigt laves i et utal af varianter – det er kun fantasien, der sætter grænserne!

Til et glas på 250 ml skal du bruge:

Nedenstående må meget gerne være økologisk:

6 æbler

3 kanelbark

1 vaniljestang

1 dl vand

1 spsk kokossukker

Hér har jeg anrettet min julemos, som dessert, med plantebaseret vanilje yoghurt fra Alpro – en genial måde at få sin sundere kræs på. Top evt. af med blåbær!

Æblerne skæres i tern, uden kernehus, og kommes i gryden med de øvrige ingredienser. Flæk blot vaniljestangen i 2 og lad den koge med, her, sammen med kanelbark og kokossukker. Kokossukker er genialt til dette formål: Det har – lidt ligesom honning – et glykæmisk indeks, der er noget lavere end almindeligt sukkers. Desuden indeholder kokossukker mineraler som kalium, magnesium og jern, hvilket gør, at det ikke udelukkende er tomme kalorier.

Du koger det hele, over middel varme, i ca. 30-45 minutter, under konstant omrøring. Når mosen har den ønskede konsistent tages den af varmen, vaniljestænger og kanelbark fjernes. Dernæst hælder du mosen på kogte, skyllede sylteglas, og lader den køle af, før du sætter den i køleskabet.

Mosen kan holde sig 1 uge på køl. Brug en ren ske, når du tager af den, hver gang.

Enjoy your healthier Christmas!

XOXO

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *